
Marie Hald giver stemmen videre i aktuel portrætudstilling
Ny udstilling gør op med perfekthedskultur samt skønhedsidealer, og hylder i stedet det uperfekte og sårbare, der er til stede i os alle.
Af"Jeg vil gerne give min stemme til minoriteterne, så de en dag ikke længere skal være minoriteter." Sådan lyder det fra Marie Hald, der 31. marts 2023 slår dørene op for sin nye udstilling, der går under navnet: Udstillet.
Frederiksborg Slot huser en stor portrætsamling, der opleves tidskronologisk og hylder samtidens vigtigste stemmer. Men hvem definerer egentlig vores samfund i dag? Marie Hald er fotojournalist og har gennem sit arbejde kæmpet for at være talerør, for dem der ikke selv kunne råbe højest. Hendes kunst belyser på æstetisk vis de emner, der kan være vanskelige at sætte ord på.
"Det er smukke billeder med barske citater." lyder det, da vi træder ind i det smukke rum på Frederiksborg Slot. Udstillingen rummer en stor andel af Marie Halds værker, og de skal tilsammen bidrage til at repræsentere alle dele af samfundet.