Boltens Food Court i København
© Boltens Food Court

Nu åbner Boltens Food Court i København

Folkene bag Copenhagen Street Food har skabt hovedstadens nye madmekka i Baron Boltens historiske købmandsgård

26. marts 2019 af Amira Høg Daimar

Boltens Gård er en berømt og berygtet gå i byen-adresse nær Kongens Nytorv i København, som blandt andet har huset natklubberne Nasa og Kulør Bar.

Men dette forår bliver de farverige drinks udskiftet med mad fra alle verdenshjørner, da Boltens Gård er forvandlet til en food court med stadeholdere fra det lukkede Copenhagen Street Food, som slår dørene op 13. april 2019.

19 madboder fra hele verden

Boltens Food Court består af i alt 19 madboder, fem udskænkningssteder og 1.000 siddepladser fordelt på 4.000 kvadratmeter og tre etager indendørs, og en hyggelig brobelagt gård.

Københavns nye madmekka tager besøgende på en kulinarisk rejse jorden rundt, hvor en lang række lande er repræsenteret: Spanien, Frankrig, Marokko, Kina, Mexico, USA, Thailand, Italien, England og Grækenland. Desuden vil der være en bod til veganerne med colombianske anretninger, der samtidig er veganske.

Du er inviteret til åbningsfest

Åbningen af Boltens Food Court bliver markeret med et brag af en fest lørdag 13. april fra klokken 10-18, hvor gæsterne bliver forkælet med lækre smagsprøver fra alle stadeholderne.

Det hele løber af stablen i Baron Boltens Gård på Gothersgade 10B, 1123 København K. 

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste