Maja L. Andersson anbefaler: Ærø Manifestet
I en tid hvor alt for mange er stressede og oplever udbrændthed synes jeg, det er relevant at læse om nogen, der mærker efter og gør noget andet. I 4 år valgte forfatter og journalist Maj My Humaiden, sammen med sin mand, at trække stikket fra hamsterhjulet i byen, slukke for vækkeuret og flytte tilværelsen med familien til en lille gård på Ærø. Denne bog er en personlig beretning om at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til – lyder modigt og temmeligt inspirerende.
Cecilia Saxton anbefaler: Emily Forever
Emily Forever er en øm fortælling om klasseforskelle, om hverdagen og om at finde frem til det i én selv, som gør det muligt at klare sig. Fortællingen tager udgangspunkt i den 19-årige Emily. Hun er gravid, hun er træt og hendes småkriminelle kæreste, Pablo, har netop forladt hende – præcis som hendes egen far forlod hendes mor, da hun var barn. Emily er vokset op alene hos sin mor, og nu flytter hun ind hos Emily for at passe på hende. Det samme gør hendes chef i supermarkedet, hvor hun arbejder, og naboen, som Emily kalder for præsten. Alle prøver at passe på Emily, for Emily har ikke noget sprog for sin egen situation og sig selv – eller har hun?
Camilla Frank anbefaler: Citronbjerget
Kærlighed ...den du vælger fra, den du mister og den du ikke regnede med ville dukke op. Kærlig- hed fylder i Eva Tinds nye roman, og den har jeg glædet mig til at læse, siden jeg blev fascineret af hendes portrætroman af zoologen Marie Hammer, der udkom i 2021. Eva Tind skriver fantastisk og medrivende. I ‘Citronbjerget’ forlader Sui sin mand uden at kunne forklare hvorfor, og så arver hun en hytte fra sin tårnhøje bedstefar på ‘Citronbjerget’ i Korea. Sui flytter derned og føler sig fremmed. Fremmed i landet og fremmed i hytten, hvor der er ultrahøjt til loftet. Det handler om at miste fodfæstet og genfinde balancen... og så se lige den forside, rimelig klædelig på mit strandhåndklæde.
Camilla Frank anbefaler: Kemi for Begyndere
Når jeg har lagt mig godt til rette på mit badehåndklæde på sytranden, forestiller jeg mig, at Bonnie Garmus' debutroman 'Kemi for begyndere' er flødebollen på toppen af isvaflen. Vi er i 50'erne og 60'ernes Californien i et univers af pastelfarver, strutskørter og biler med kalechen rullet ned og børn på bagsæder uden seler. Dengang mænd gik på arbejde og kvinder gik hjemme og vaskede gardiner og forberedte aftensmaden. Bare ikke bogens helt særlige heltinde, Elizabeth Zott – en kemiker og alenemor (til vidunderbarnet Madeline), som da hun (uretmæssigt) bliver fyret fra sit forskningsjob på Hastings Universitet, ender som vært for madlavningsprogrammet ’Vi spiser klokken seks’. Hurtigt bliver tv-programmet et af landets mest populære, for ikke alene går Elizabeth i bukser og nægter at følge et manuskript, hun taler til kvinderne i øjenhøjde og lærer dem, at mad er kemi – ja, selve livet er kemi. Men ikke mindst lærer hun dem, at deres hårde, daglige omsorgsarbejde er grundlaget for hele samfundet: ’Dæk bordet børn, jeres mor trænger til et øjeblik for sig selv’, og at de, hvis de vil, kan tage skeen i den anden hånd og ændre deres skæbne. Sjov, skarp og underholdende.
