© Depositphotos

3 fabelagtige dykkerrejser - og hvad du skal have med

Er du nysgerrig på det smukke og sprudlende liv, der udspiller sig på havets bund? Så er det måske en dykkerrejse, der står skrevet i stjernerne for dig. Der findes mange skønne steder, hvor du både kan opleve land og vand, og med det rigtige udstyr får du en oplevelse for livet.

Søanemoner, koralrev og regnbuefisk… Der findes en eventyrlig og mystisk verden under havets overflade, som bare venter på at blive udforsket. Og heldigvis findes der også fabelagtige dykkerrejser med legendariske dykkerspots, snorkelture og dykkerkurser.

Hvis du drømmer om at dykke dybt ned i det blå mørke, skal du finde den perfekte destination og medbringe det nødvendige udstyr. Vi forsyner dig med inspiration til begge dele!

Gå ikke ned på dykkerudstyr

Uanset hvad dit ambitionsniveau for dykkerrejsen er, har du brug for visse stykker dykkerudstyr. Derfor kan du starte “rejsen” i Diving2000, hvor du finder både det basale og det avancerede dykkerudstyr. I den basale ende finder du dykkerbriller og dykkermasker, som næsten er uundværlige - uden dem kan du nemlig ikke se under vandet. Du finder også snorkeludstyr, svømmefødder og finner, som alle også opgraderer din oplevelse betydeligt.

Det kan være værd at tage et kig på våddragter, hvis du skal dybt til bunds på havet. Her kan der nemlig være ganske køligt, så det er nødvendigt, at din kropstemperatur bliver isoleret. Det kan også være, at du drømmer om at nyde livet på et paddleboard, når du er på dykkerrejse, for det er kun fantasien, der sætter grænser for drømmeferien.

Og nu, vi snakker om drømmeferier - her er 3 bud på fabelagtige feriesteder til dykning!

1. Villefranche sur Mer i Frankrig

Villefranche sur Mer er først og fremmest en helt fantastisk ferieby, hvor det er svært ikke at nyde livet. Området er altså i sig selv et besøg værd. Men hvad der gør det endnu bedre er, at du også kan dykke, fordi byen ligger lige ned til det azurblå vand.

Frankrig byder generelt på et hav af skønne destinationer til dykning. I Côte d’Azur, også kendt som Den Franske Riviera, kan du tage på alverdens snorkelture.

2. Portofino i Italien

Vidste du, at byen Portofino er kendt som selve fødestedet for dykning i Italien? Derfor er det selvfølgelig oplagt at tage på dykkerrejse her. Du kan garanteret også snuppe et dykkerkursus på den legendariske egn.

Italien kan altså noget, når det kommer til ikke bare badeferier, men også dykkerrejser. Det er fantastisk at dykke i Det Liguriske Hav mellem det italienske fastland og øen Korsika - det skal næsten prøves, hvis du går rundt med en lille (eller stor) dykkerdrøm i dit indre.

3. Istrien i Kroatien

Istrien i Kroatien er kendt for nogle ret eventyrlige skibsvrag. Derfor er det også en populær destination for dykkerrejser. Med det rette dykkerudstyr og et dykkerkursus kan det måske blive dig, der svømmer rundt mellem de mystiske vrag på havets bund? Det er med al sandsynlighed en ferie, som du sent vil glemme igen!