Derfor skal din næste storbyferie gå til Buenos Aires

Glem de klassiske storby-destinationer som Paris og Milano, og besøg i stedet Argentinas smukke og sanselige hovedstad.

© Mos Mosh

Storbyrejser er populære som aldrig før, særligt Europas hovedstæder, der er kendt for deres smukke arkitektur, rige kulturliv og unikke modescene. Men der er mange andre byer, der tit drukner i billige tilbud og oplagte destinationer, men som er mindst lige så rige på oplevelser.

En af dem er Argentinas hovedstad, Buenos Aires, der gennem mange år har inspireret kunstnere med dens sensuelle og unikke sjæl. Netop derfor danner storbyperlen rammerne om danske Mos Moshs nye efterårskampagne, der er skudt i nogle af byens mest kendte hot spots.

Læs med her, og find ud af, hvorfor du også bør besøge byen, hvor tangoen blev født.

Eklektiske Palermo

Udover at være det største nabolag i Buenos Aires, er Palermo også fyldt med oplevelser for alle, der elsker kunst, kultur og mode. Gå en tur gennem fashionable Palermo SoHo, hvor du finder et væld af mode- og designforretninger, mens du på hvert et gadehjørne støder på chikke cocktailbarer eller rustikke caféer som eksempelvis Cuco, hvor du ikke må snyde dig selv for en lun croissant. Er du vild med kunst bør du læggen vejen forbi det nyskabende kunstmuseum MALBA, som kan bryste sig af en stor samling moderne og latinamerikansk kunst.

Brug de varme nuancer til at bløde dit look op i efteråret, eller miks dem mørkere farver for at skabe kontrast.

Brug de varme nuancer til at bløde dit look op i efteråret, eller miks dem mørkere farver for at skabe kontrast.

© Mos Mosh

Hotel a la Coppola

Blandt de mange kreative sjæle, der har tabt deres hjerte til den latinamerikanske storby, er filminstruktøren Francis Ford Coppola, der blandt andet er kendt for den ikoniske Godfather-triologi. Da han besøgte byen for at indspille filmen Tetro, boede han på det lille hotel Be Jardín Escondido, der med sin grønne oase og stemningsfulde placering i Palermo SoHo fik ham til at dele stedet med rejsende fra hele verden. Derfor er det i dag et eksklusivt og fredfyldt hotel, hvor han stadig indlogerer sig, når han besøger byen. Det samme gjorde modebrandet Mos Mosh, da de skulle skyde billeder til deres nye kampagne for at fange den samme stemning, som Coppola forelskede sig i.

Nogle af billederne i den nye efterårskampagne fra Mos Mosh er skudt på Be Jardín Escondido by Coppola, hvor man næsten kan mærke historierne i væggene.

Nogle af billederne i den nye efterårskampagne fra Mos Mosh er skudt på Be Jardín Escondido by Coppola, hvor man næsten kan mærke historierne i væggene.

© Mos Mosh

Tidslommen San Telmo

Den ældste bydel i Buenos Aires, San Telmo, er fyldt med velbevarede, smukke bygninger fra den Spanske kolonitid og er måske en af de mest autentiske steder i storbyen. Her er koncentrationen af antikvitetsforretninger og tangobarer stor, og derfor er de brostensbelagte gader ofte fyldt med dansere og dybe toner fra tangomusikken, mens kunstnere ser på fra de mange fortovscaféer. Besøg den populære café Bar Plaza Dorrego efter du har været på San Telmos søndagsmarked, og bestil et glas kold Malbec eller en argentisk kaffe, mens Buenos Aires' karakteristiske gadeliv udfolder sig i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Prøv anerkendt tango

Som du nok har luret, kan man ikke sige Buenos Aires uden at sige tango. Den sensuelle dans' umiskendelige charme og sensualitet udfolder sig overalt i byen, og det var lige netop det, der bragte Mos Mosh hertil. For at indfange den helt særlige vibe til deres efterårskampagne, besøgte brandet dansestudiet DNI Tango, der er en af Argentinas største og mest anerkendte danseskoler. Lægger du vejen forbi, tilbyder skolen en helt gratis tangotime, så du kan prøve den famøse dans og mærke den helt særlige atmosfære, som du kan se genskabt af Mos Mosh i videoen herunder.

121500 kay tee 130980 plisse noir skirt 3 yzoo thhvcrqxseoe

© Mos Mosh

Argentinske efterårsvibes

I Mos Moshs efterårskollektion dominerer de varme metallic-farver, der omfavner efteråret og lyser vinteren op med bløde silhuetter og sofistikerede styles. Brug de varme farver med smukke, ternede sæt, der kan bruges sammen eller mixes på kryds og tværs for skabe spil og liv – præcis som i Buenos Aires' smukke gader. Se flere nyheder, og få mere inspiration til din efterårsgarderobe på Mos Moshs Instagram.

Inspireret af Buenos Aires' mangfoldighed og måde at omfavne argentinernes forskellighed på, har Mos Mosh denne sæson som noget helt nyt lavet fire par tidsløse og komfortable støvler i hundrede procent læder. Støvlerne er lavet i samme høje kvalitetsniveau og gode håndværk, som kendetegner Mos Mosh.