Paris

Designeren Vanessa Bruno kommer med sine anbefalinger til Paris

15. januar 2007

Hvad skal man se, når man er i Paris for første gang?
“Det gamle kongeslot Palais Royal. Slottets atriumgård er et miks af det gamle Paris og moderne kunst med de mange sort- og hvidstribede søjler i forskellige størrelser opstillet af den franske skulptør Daniel Buren i 1986. For mig føles det som et meget intimt Paris i Paris.”
Palais Royal, Place du Palais Royal, 1. arrondissement.

Dine 3 yndlingsbutikker i Paris?
“Butikken Spree har et godt miks af lokale og internationale designere som Marc by Marc Jacobs og Commes des Garçons, og så er den god til at vælge det helt rigtige fra designernes kollektioner. Butikken Hoses har et rigtig godt udvalg af sko fra fantastiske mærker som Marc Jacobs, Celine og engelske Rupert Sanderson. Og så selvfølgelig Colette. Jeg er vild med den måde, butikken forstår at fange de rigtige tendenser på og samtidig gøre udvalget personligt. Colette var en af de første butikker, der turde lave et anderledes shoppingkoncept, en livsstilsbutik.”
Spree, 16 Rue de la Vieuville, 18. arrondissement, tlf. + 33 1422 3414 0.
Hoses, 41 Rue de Poitou, 3. arrondissement, tlf.+33 1427 8806 2, www.hoses-limited.com.
Colettte, 213 Rue Saint-Honoré, 1. arrondissement, tlf. + 33 1553 5339 0, www.colette.fr.

Få flere tips fra Vanessa Bruno i Costume nr. 58  

 

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste