Verdens bedste hotel er overraskende billigt

Azurblå pool, palmer og den bedste service. TripAdvisors millioner af brugere har badet dette hotel i positive anmeldelser

Verdens bedste hotel er billigt og er i Cambodja

Viroth’s Hotel i Cambodja

© Viroth's Hotel

Har du endnu ikke sommerferieplanerne på plads, er det på tide at overveje, om sommeren skal tilbringes i Danmark eller under varmere himmelstrøg. Hvis du går med sidstnævnte, har hjemmesiden TripAdvisor et glimrende bud på, hvilket hotel du skal vælge.

TripAdvisor består af anmeldelser fra alverdens turister, som har givet deres vurdering af hoteller, restauranter, rejsedestinationer med mere. Ud fra de millioner af anmeldelser, der blev lavet i 2017, har TripAdvisor nu kåret et hotel som vinderen af Travelleres Choice Award 2018 – og overraskende nok er prisen for en overnatning på vinderhotellet slet ikke så høj.

Verdens rejseglade gæster har givet Viroth’s Hotel i Cambodja de absolut bedste anmeldelser, og en overnatning på det populære sted koster omkring 734 danske kroner, hvilket er betydeligt lavere end gennemsnitsprisen for andre luksushoteller i Cambodja såvel som i resten af verden.

verdens bedste hotel er viroths hotel

Viroth's Hotel ligger i Cambodja og byder på en azurblå pool og skønne, grønne omgivelser.

© Viroth-hotel.com
Viroth's hotel
© Viroth-hotel.com

Viroth’s Hotel ligger i byen Siem Reap, der blandt andet er kendt for at huse antikke templer, og selve hotellet byder på en 20 meter lang pool, en tropisk gårdhave og værelser udsmykket med lokale antikviteter.

Du kan se nærmere på den populære destination her, og beslutte dig for, om din næste ferie skal tilbringes på verdens bedste hotel.