
Sådan får du en glædelig jul
Julen indeholder mange glæder, men også høje forventninger, der kan virke umulige at opfylde. Costumes journalist giver sit bud på, hvordan du tager teten på julen
AfOm du er typen, der lægger frugt i blød til gløggen i oktober, eller hende, der køber dine gaver lidt i lukketid 23. december, så står julen – Danmarks største tradition – unægteligt for døren. Og sammen med den også familien og dens potentielle fadæser. Om det er had eller kærlighed, har vi alle sammen et forhold til den. Og hvad skal vi så gøre ved det?
Lillejuleaften foregik det meste af min barndom på Skovridergården hos min onkel i Næstved. Dampen stod om hestene, når vi havde galoperet på de omkringliggende marker og i skoven havde spottet det juletræ, der skulle være vores. Der skulle tre mand til at bære det hjem, og det blev sat i den mindste stue, hvor Chesterfieldsofaernes læderoverflade glinsede i lyset af pejsens ild, det sortlakerede flygel stod afventende, og mahognibaren var fyldt med de søde likørdrikke, som min mormor elskede. Om eftermiddagen blev de høje fløjdøre lukket, og familiens damer pyntede træet, mens min onkel læste højt af eventyret Jul i den gamle skovridergård for os børn.
Senere blev der dækket op med blondedug på det ti meter lange bord i spisestuen, hvis vinduer vendte mod parken, og vi spiste glaseret skinke med sovs, kartofler og glatte ærter og fik karamelrand til dessert. Ikke ligefrem en julemenu, men nu engang det, vi spiste 23. december, for det var blevet en tradition, og den slags holdt min onkel fast i.
Fornuft og følelse
Når jeg tænker på de aftener, er det så frydefuldt gennemjulet på en måde, jeg tænker, at jeg er heldig at have oplevet. Alligevel er der også en anden realitet ved julen, som jeg har med mig. Den, hvor maven begynder at murre underligt, når de første snakke falder på julen midt i oktober. For når man først er skilsmissebarn, ved man ret hurtigt, at der altid er en forælder, der er taberen, når det gælder fordeling af jul og juledage, altid en, der må gå på kompromis og savne sit barn.
“Kvinder i dag stiller ofte ekstremt store krav til sig selv. Vi har en stor sult på livet og lyst til at udvide vores horisont, men lige med julen, er det dejligt, at det ikke er noget, der skal opfindes og udfordres, men i stedet er givet af nogle faste rammer og traditioner, der er lige til at gå til,” siger Iben Krog Rasmussen, der er medstifter af Tænketanken Frej og tidligere generationsblogger på Berlingske.dk med bloggen Milennials, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med traditioner og jul.
“Min generation af kvinder er præget af, at alt omkring os buldrer derudad. På arbejdspladserne er der sjældent én dag, der ligner den anden, og vi går aldrig bare til gymnastik – det er løb den ene måned og crossfit den næste. Midt i det liv skaber julen en forudsigelighed, der er rar, og dens mange traditioner giver en kognitiv stabilitet og tryghed. Det bliver en vigtig pause midt i en hektisk hverdag.”
“Med julen bliver vi tvunget ind i nogle sociale situationer, som vi ikke selv har valgt, og som man måske ikke prioriterer i sin dagligdag. Selv om man måske ikke lige kan overskue det i dagene inden, så kan det godt være, at den onkel, vi ellers aldrig ser, har nogle spændende synspunkter, der kan udvide vores horisont, når man får talt med ham ved julebordet. Der, hvor man tænker, at forskelligheden er for stor, kan være det, der ender med at give vores liv værdi. Derudover husker julen os på at tage hjem og at få talt med vores forældre og søskende, og på den måde gør den, at vi husker vores rødder, og hvor vi kommer fra, hvilket også er med til at give os stabilitet som mennesker,” siger Iben Krog Rasmussen.
Da jeg selv blev mor og sammen med min mand, der også er skilsmissebarn, stiftede familie, fulgte hurtigt en forventning om, at vi skulle lave en form for sindrigt system, hvor vi holdt jul hos vores forskellige familier på Sjælland og Fyn. Det prøvede vi, men så kunne jeg mærke, at det blev et nej tak herfra. Nej tak til velmenende familiemedlemmer, der gerne ville invitere os hjem på skift – i hvert fald for nu.
Derfor holder vi jul hjemme hos os selv. Med and, flæskesteg, nøddepostej og medister og de dele af familien, der ikke har forpligtelser med andre dele af deres familier. Nogle år står vi for det hele. Andre år kommer der stegte ænder og sovs fra Ringe, risalamande fra Asnæs og vin fra Østerbro, mens jeg rører rødkål, og min mand laver flæskesteg og medister på grillen. For godt nok har vi hverken prustende heste, pejsestue eller park som i min barndoms jul, men vi har taget teten på vores egen jul. Og det føles umanerligt rart.
Hvad gør du?