
Seks erotiske anbefalinger til en hot sommer
Når varmen sniger sig ind på det danske land er erotikken en dominerende faktor – i hvert fald når det kommer til læsning og lytning. Her får du seks boganbefalinger, som gør dig varm indeni.
AfCecilia Saxton
Håndbogen
Håndbogen af Julie Ralund indeholder 21 fortællinger om onani – fortalt af 21 forskellige kvinder i alderen 18 til 83 år. Det er åbent, det er detaljeret, og det er virkelig underholdende. Historierne tager dig med helt ind i fortællernes tanker, og de giver dig et indblik i, hvordan de har sex med sig selv, samt hvad det har af betydning for dem.
Udover de 21 fortællinger indeholder bogen også masser af relevant viden i form af tips og tricks, fun facts og guides til blandt andet vejrtrækning og bækkenbundsøvelser.