
Thai-restauranter: De bedste i København
Pad thai, panang, curry og forårsruller. Vi guider til de bedste thai-restauranter i København. Kender du dem alle?
Af — 22. april 2022Thailand er ikke blot en populær rejsedestination, når vi ellers har mulighed for at rejse. At dømme ud fra de mange thai-restauranter og -takeaway-steder, der pryder de københavnske gader, er også køkkenet fra det asiatiske land populært – både når vi bestiller takeaway, og når vi går på restaurant, men også når vi selv begiver os i køkkenet.
Ligesom andre retter, der stammer fra fjerne egne, som italiensk pizza, japansk sushi og hawaiianske poké bowls, har vi i den grad taget thai-mad til os, og selvom mange af os fortolker de lækre thai-retter efter mere vestlige smagsnuancer, er det stadig muligt at opstøve rigtig autentisk thai.
Vi har samlet nogle af de bedste thai-restauranter, København har at byde på, og hvad enten du er til mere klassisk og velkendt thai-mad som pad thai, panang og forårsruller, eller du tør begive dig ud i andre autentiske thailandske retter, så er der med garanti en thai-restaurant, der vil falde i din smag.