Tove Ditlevsen: Arbejderklassens geniale narkoman
Tænker du støvede sider i skolebiblioteket, når du tænker på Tove Ditlevsen? Join the club. Det samme gjorde Costumes journalist, indtil hun for første gang læste en Ditlevsen-bog – og blev hooked
Jeg har da sunget med på Anne Linnets 80’er-hit Barndommens Gade – i hvert fald omkvædet. Og jeg grinte rigtig meget af Nikolaj Lie Kaas i den knytnæveslående, æggepustende film Blinkende Lygter, hvor hans karakter forelsker sig i en laset, gammel digtsamling. Forfatteren er Ove Ditlevsen, ’T’-et er revet væk, og det er måske det eneste forhold, jeg har haft til Tove Ditlevsen indtil for nyligt.
Måske er det en fejl i min boglige opdragelse. Og måske vidste jeg det også godt selv, da jeg for ikke længe siden stod i en boghandel og så forsiden til Ditlevsens bog Gift. Der var et fancy, blomsterbesat dødningehoved udenpå, og jeg dømte bogen på omslaget og købte den. Jeg læste den samme aften.
Jeg havde nogle fordomme om denne her forfatter, at det var lidt lidende, lidt støvet, lidt klagende, lidt gammelt, lidt red-barnet-agtigt. Og det også fint i sig selv, men det lokkede mig ikke, må jeg erkende.
Den aften holdt jeg krampagtigt Gift foran mit ansigt og læste alle ordene. Min kære gud. Hvorfor havde jeg ikke læst den noget før?
Gift handler om Tove Ditlevsens fire ægteskaber, hvordan hun bliver narkoman og alkoholiker, og hvordan hun som ung kvinde forsøger at passe ind, men i virkeligheden ikke vil alligevel. Hun skrev den efter sin fjerde skilsmisse og var rykket ud i et sommerhus, fordi eksmanden muntrede sig i huset med sine elskerinder.
Jeg ved ikke helt, hvorfor det er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst. Hvorfor jeg egentlig kunne relatere så godt til bogen. Jeg har aldrig været gift, jeg har ikke engang haft så mange kærester som Tove Ditlevsen. Og med hensyn til alkohol vil jeg sige, at jeg kun har et forbrug, ikke et misbrug.
Men ærligheden væltede mig helt omkuld. Hun skriver om sit rimelig fucked up liv så lige på og hårdt og uden klynkeri, at jeg følte det helt ind i knoglerne. Hun forsøger at finde et sted at passe ind blandt venner og ligesindede, hun forsøger at få et hold om kærligheden, om fremtiden, om sin passion, om sine nederlag og svagheder.
Og selvom de temaer står i en snart 40 år gammel bog, passer de ind i vores hverdag i dag. De vil passe ind i vores hverdag de næste 40 år. Hvem var kvinden bag den her bog? Og hvad var det, der drev hende ud i både misbrug og de mange ægteskaber?