
USA's hypede spisested rykker til København
Uformelt, afslappet og delikat. Glæd dig til starten af det nye år, hvor manden bag Mikkeller hiver en populær restaurant til Danmark
AfDorte Duborg
I USA er Mission Chinese Food anerkendt som en restaurant, alle madører bør lægge vejen forbi. Mission Chinese Food slog for første gang dørene op i San Fransisco og har siden åbnet filialer i New York.
Nu åbner det populære spisested en filial i København i samarbejde med manden bag Mikkeller, Mikkel Borg Bjergsø, som selv er stamgæst på Mission Chinese Food i San Fransisco.