5 ting fra dine bedsteforældres hjem, der har fået en uventet renæssance
Du kan med god grund tage på skattejagt i dine bedsteforældres stue, for disse boligting er blevet cool igen
Af1. Kludetæpper
Patchwork er igen blevet populært i boligindretningen, og tendensen fortsætter i 2020.
De små stykker stof sammensættes til alt fra tæpper, puder og vægtæpper, og udtrykket kan både være nostalgisk i form af et hyggeligt sengetæppe, eller kunstnerisk, hvis du indrammer kludetæppet og hænger det op på væggen.

2. Frynser
Frynserne flytter ind i boligen, hvor de lange, bløde tråde pynter på alt fra puder og lænestole til lamper og sofaer.
Populariteten skyldes ikke mindst Hans-Agne Jakobssons fringe-lamper, der atter er i høj kurs, men du kan også få frynser i mere moderne udgaver i klare farver eller i mere boheme og etnisk-inspirerede varianter.

3. Kommoder
Står din kommode og samler støv på loftet? Det er atter tid til at finde det romantiske og solide møbel frem fra gemmerne.
Du kan med fordel opdatere den klassiske kommode og male den i en frisk farve, der matcher din boligs indretning.

4. Runde puder
De karakteristiske runde velourpuder, der samles med en knap på midten, har fundet vej tilbage i boligbilledet.
Giv din sofa et charmerende touch med en rund pyntepude, der bryder med de firkantede puder.

5. Tapeter
Tidligere var det mere reglen end undtagelsen, at boligens vægge var plastret til med tapet.
Herefter opstod et behov for hvide vægge, men nu er tapet igen tilbage efter adskillige år i skammekrogen.
Du kan både gå efter tapet med et retro udtryk, eller vælge en af modehusenes eksklusive varianter.
