Hjemme hos Jeanette Madsen: “Jeg er en ægte samler, og mine skabe bugner”
Jeanette Madsen, influencer og designer, fremviser sin hyggelige lejlighed i København, som er fyldt med fund fra hendes mange rejser – og selvfølgelig masser af tøj, sko og smykker.
AfHjemme hos Jeanette Madsen
Pakningen af den ene kuffert overtager den anden for Jeanette Madsen, der ofte rejser verden rundt med sit job som influencer og Creative Director hos Rotate Birger Christensen.
Derfor er det vigtigt for hende at komme hjem til en hyggelig lejlighed med samleobjekter, lokale fund og hjemmebiograf i stuens kæmpe sofa, hvor der er rigeligt med plads til både mand og børn.

“Sofaen er fra Bolia – og det er ikke for sjov, at den hedder Mr. Big. Her er der plads til os alle fire.”
Bluse, bukser og sko fra Magda Butrym.

“Vi købte kunstværket af Julie Lænkholm for cirka seks måneder siden. Jeg elsker farverne, og det har længe stået på min ønskeseddel. Jeg har kendt Julie i mange år og fulgt hende fra begyndelsen. Hendes værker er alle unikke. Puffen Cilindro ottoman er designet af Luigi Caccia Dominioni.”

“Jeg elsker blomster og gerne de farverige af slagsen, som kan lyse mørke dage. Gulvtæppet har vi haft med hjem fra Marrakech. Er vild med farven.”
Vase fra Louise Roe og bord fra Charles Eames.

“Jeg har meget svært ved at skille mig af med tøj. Jeg er en ægte samler, og mine skabe bugner.”

“Mine yndlingssmykker er fra Sophie Bille Brahe, Georg Jensen og Orit Elhanati. Brillerne er fra Skin Inc og giver en slags lys, som skulle mindske aldring omkring øjnene. Blot 10 minutter om dagen, men lad os nu se ...”
Mist fra Amazing Space.

“Hverdagsremedier. Jeg drikker kaffe som det første om morgenen, og selvom citronerne burde blive indtaget før kaffen, bliver de først presset i vand, når jeg er trillet ud af sengen.”
Kopper fra Hay og stempelkande fra Dansk Made for Rooms.

“Blazerkjolen er fra Rotate Birger Christensen. Jeg elsker det maskuline mod det feminine.”

“Vores elskede ficus har været en del af familien i mange år – den har lige fået en ny potte købt i Rabens Saloner. Velourgardinerne er fra Studio P/Durup og giver varme og hygge. De går fra væg til væg, og vi kan skabe den hyggeligste biografstemning, når der skal ses film.”

“Jeg elsker farver, men elsker sort endnu mere. Det er klassisk og stilfuldt, og det går aldrig galt. Blusen er fra det danske mærke Carcel. Bukser fra Mango og støvler fra Jimmy Choo.”

“Altid klar. Fik den lille trolly af min mand i fødselsdagsgave for nogle år tilbage. Klart den bedste og mest brugte gave. Speedy-tasken var en af mine første designertasker, jeg fik den, da jeg var omkring 15-16 år. Dengang kostede den kun 3.000 kroner. Den holder styr på alle mine rejseting som pas, høretelefoner og tæppe.”

“Tasken er et samarbejde mellem Acne Studios og Mulberry, og det er p.t. min yndlingstaske. Vasen er et scoop fra Lauritz, som min mand fandt.”

“Jeg rejser ofte, og tidligere tømte jeg tasken, så snart jeg kom ind ad døren. Det sker ikke rigtig længere. Skal jeg afsted igen få dage efter, når jeg ikke at tømme den, før den skal pakkes igen.”
Sko fra Amina Muaddi, Gucci, Balenciaga og Sergio Rossi.

“Min hverdagsuniform er oversized. Det giver et afslappet udtryk, og tilsat en smart frakke og taske er der de helt rigtige kontraster.”
Sweatshirt fra H&M, jeans fra Magda Butrym og sko fra Adidas.

“Et vaskeægte københavnerkøkken ...”

“Kvindefiguren er min mands. Lampen er købt i Dora Dora på Værnedamsvej – vi elsker at støtte de små butikker i lokalområdet.”

“Min mand og jeg har samlet på askebægre, siden vi mødtes. De fleste er fra vores rejser, og de er kun til pynt.”
