© Sussie Frank

Kom med indenfor i Sussies farverige drømmebolig med pink trappe, blåt køkken og marmorbadeværelse

En pink trappe, et toilet i marmor, et lyseblåt køkken og et skab med indbygget vask. Velkommen indenfor i Sussie Franks smukke og inspirerende hjem.

Hvad har du senest brugt max. 1.000 kroner på til dit hjem?
"Jeg har lige fået indrammet en kunstplakat i en mørkegrøn ramme.”

Hvordan vil du beskrive dit hjem/stil?
"Vores hjem er fra 1917, så vi har gennem husets renovering bevaret så meget som muligt og gennem vores møbler og interiør sat vores eget præg. Vi har brugt en palet af blide pasteller holdt mod det mørkebrune, da den farve oprindeligt går igen gennem hele boligen. Vores stil er meget legende og hyggelig.”

Hvad er dit bedste indretningstip?
"Indret dig med ting og farver, som gør dig glad og giver dig ro. Og forsøg at skabe balance gennem hele boligen med en fællesnævner.”

Hvad er det bedste fund i dit hjem?
"Jeg har en lampefod, som jeg har fundet på et loppemarked, den er jeg meget glad for. Og så er den fundet sammen med en kær veninde, så den give mig også et godt minde om hende.”

Håndplukket til dig