Se min bolig: Nina Bruun
Der er ingen tvivl om, at Design Manageren hos Muuto har forstand på farver, tekstiler og indretning. Kom ind i den smukke Nørrebro-lejlighed her
AfNina Bruun er 31 år, og bor en i en fantastisk lys lejlighed på 4. sal i Elmegade i København med udsigt til Sankt Hans Torv, byens tage og en smuk, grøn gård. Hun er uddannet produktdesigner og indretningarkitekt, og arbejder i dag som Design Manager hos den danske designvirksomhed Muuto.
Når man ser Ninas lejlighed, er man ikke tvivl om, at hun ved noget farver, tekstiler – og indretning. Hendes hjem er enkelt med rene linjer og holdt i hvid, grå og okker. Hun er dog ikke bange for skæve indslag og objekter, der gør det hele mere hjemmeligt.
Kom med indenfor i Nina Bruuns smukke lejlighed her.

“Min spisestue fungerer både som spisestue og arbejdsplads. Jeg elsker det lange bord på 2,5 meter i længden, som både fungerer, når jeg har gæster og skal arbejde.”
Bordet hedder Base Table, stolene Fiber Chair og Lampen er Ambit, og alt er fra Muuto. Marmorblokkene har jeg fået lavet bestilling. Plaiden er hjembragt fra en rejse.

Nina Bruuns yndlignsrum, køkkenet, er enkelt og klassisk. Hun har revet overskabene ned for at åbne op for mere lys rummet, og selvom Nina ikke selv synes, hun har en yndlingsfarve, er det alligevel grøn, der går igen i lejligheden.
“Jeg fik lagt et mørkegrønt linoleumsgulv og sat et marmorbord op, da jeg købte lejlighden. Jeg holder meget af stålbordpladen og fliserne, som giver det enkelte køkken et fint og industrielt udtryk.”
Den grønne lampe hedder Grain og er fra Muuto, den trebenede myrestol er fra Fritz Hansen, keramikken er hjembragt fra en tur til Marokko.

“Jeg har valgt en lang skabsvæg i mit soveværelse. Den dækker længden af soveværelset, men går ikke fra gulv til loft for at skabe luft. Jeg synes, ro i soveværelset er rigtig vigtigt, og derfor fungerer det godt at gemme tøj, og andre ting og sager af vejen, og kun fremhæve favoritobjekter.”
Stolen er fundet til Værnedamsvejs loppemarked, marmorbordet er fra Magis, kunsten er blandt andet af Kaspar Bonnen og Erik Refner. Væggen er malet i Hague Blue fra Farrow&Ball, kan købes hos Tapetcafeen.

Nina Bruuns Oslo-sofa og -stol fra Muuto, er hendes yndlingsitems i hele lejligheden.
“Jeg er vild med komforten, formgivningen og deres lette udtryk. Jeg har været forelsket i den møbelserie fra første blik.”
