Makeupspejle: De bedste spejle til at lægge makeup

Et praktisk makeupspejl gør det meget lettere at lægge en flot makeup. Vi har samlet de bedste makeupspejle med både lys og forstørrelsesglas.

Makeupspejle

makeupspejle

En af hemmelighederne bag en flot og naturlig makeup handler slet ikke om produkterne i toilettasken, men derimod om at have et godt spejl og tilstrækkeligt lys. Det sikrer, at du for eksempel vælger de rigtige farver til din hudtone, kan se om du har lagt for meget makeup, og at du er sikker på, at concealeren og din foundation er blendet naturligt ind i huden.

Derfor er et makeupspejl en investering, du vil have glæde af, hver gang du skal i gang med de daglige hudpleje- og makeuprutiner, og der findes mange forskellige slags spejle, alt efter dine behov.

Makeupspejl med forstørrelsesglas og lys

Søger du det fulde overblik, bør du gå efter et makeupspejl med lys og forstørrelsesglas, der enten kan stå på bordet eller sættes fast til væggen. Sådan et spejl er desuden en god investering, hvis du er i gang med en større behandling eller prøver et nyt hudplejeprodukt af, fordi du bedre kan følge med i spejlet og se selv de mindste forbedringer på linjer eller grove porer.

Makeupspejl med lys

Elsker du makeup, bør du unde dig selv et rigtigt godt spejl, som både er stort og oplyst, så du kan se alle detaljer. Hvis belysningen er dårlig på dit badeværelse eller ved dit makeupbord, bør du også overveje et makeupspejl med lys i. Oftest fås sådanne spejle med LED-lys, der kører på batterier eller sættes til en stikkontakt.

Makeupspejl med forstørrelsesglas

Har du brug for at se små detaljer i ansigtet, er et spejl med forstørrelsesglas det oplagte valg. Sørg dog for også at kigge i et normalt spejl en gang i mellem, da man hurtigt kan miste overblikket over hele looket, hvis man kun zoomer ind på den ene drilske urenhed. Er det kun forstørrelsesglas, du søger, bør du gå efter et enkelt makeupspejl, hvor du får zoom-spejl på den ene side og normalt spejlglas på den anden.

Makeupspejl til bordet

Vil du have mulighed for at rykke rundt på dit spejl og eventuelt gemme det væk, når der ikke skal lægges makeup, er et diskret spejl til bordet den perfekte løsning.

Makeupspejl til væggen

Hvis du ikke ønsker et makeupspejl, som skiller sig for meget ud i din indretning, bør du vælge et smukt spejl, som kan hænge på væggen.