Kedeligt badeværelse? 10 tips til en personlig indretning
Badeværelset er måske det sværeste rum at indrette, og det ender ofte med at være kedeligt og anonymt. Læs her, hvordan du giver det liv
AfFarverige fliser
Læg fliser i flotte farvekombinationer i dit badværelse, og lad resten af indretningen være i mere neutrale farver for et unikt look.

Utraditionelle løsninger
Brug gerne utraditionelle løsninger på badeværelset.
Find lamper, der oprindeligt var tiltænkt til kontoret eller til stuen, og brug den i badeværelset.
Sørg dog for, at de kan holde til miljøet på et badeværelse.

Levende lys
Skab wellnessstemning på badeværelset med levende lys og afslapning.
Lysene behøver ikke være tændt – de er også dekorative i sig selv.

Hæng toiletspanden op
Find fine knagerækker og hæng en toiletspand op til opbevaring – både til toiletruller og gæstehåndklæder.

De små detaljer
Tænk på, hvordan du kan skabe personlighed i de små detajler på dit badeværelse.
Noget så simpelt som en håndklædeholder kan sagtens være dekorativ.

Antikt badeværelse
Brug antikke ting i din indretning på badeværelset.
Find eksempelvis et gammelt armatur for et helt personligt look eller brug fine, brune apotekerflasker til sæbe, opbevaring eller blot til pynt.

Indret med planter
Tag de populære små grønne planter med i indretningen på badeværelset.
Det skaber et bedre indeklima og liv i rummet.

Spejle skifter form
Gør op med de tradtionelle badeværelsesspejle, og brug et højt garderobespejl på badeværelset, for at skabe et andet perspektiv og udtryk.

Stilleben
Lav små udstillinger med dine favoritting på badeværelset, og kombinér gerne med billeder eller pynteting.

Arvestykker på badeværelset
Skab personlighed på badeværelset med arvestykker eller loppefund.
Bænke eller små stole passer fint på badeværelset.
