Sådan gør du dit soveværelse mere indbydende
Trænger dit soveværelse til et frisk pust? Her er en række tricks, som gør dit yndlingsrum endnu mere behageligt
AfDet er tid til at få frisket vores soveværelser op. Derfor har vi fundet en række tricks, som gør dit yndlingsrum endnu mere behageligt.
Giv dit soveværelse et helt nyt look med disse 9 tricks.

1. Invester i sengetøj af god kvalitet
Naturlige tekstiler som egyptisk bomuld er bløde og dejlige og særligt velegnede til soveværelset, især fordi de ventilerer kroppens varme og absorberer fugt.

2. Skab en følelse af luksus
Planter på natbordet giver del helt rigtige luksusfølelse - som du for eksempel oplever det på et lækkert indrettet hotel.
Mange puder og en polstret gavl hjælper også. I øvrigt er en sengegavn en perfekt måde at indramme og samle sengezonen på.

3. Matchende sengetøj og et ekstra lunt sengetæppe
Reguler temperaturen med et lunt sengetæppe, som kan tages af, hvis det bliver for varmt. Vælg et, som binder farverne i rummet sammen og skaber harmoni.
Få ryddet op i dine sengetøjsskuffer og sørg for, at faverne matcher.

4. Skulpturelle detaljer mod nattemørk væg
Hvis du maler en af soveværelsets vægge mørkt som natten, hvad med et hvidt natbord og en skulpturel lampe som kontrast? Farven er fra Jotun.

5. Billedvæg og læsekrog
En gallerivæg kan skabe den perfekte hyggekrog, og det virker altid bedre at samle billederne ét sted.

6. Åbent soveværelse
Er der direkte adgang fra opholdsstue til soveværelse, er det en god idé at indrette det mere blødt og 'stue-agtigt', for eksempel med kunst og pyntepuder.

7. Makeup-bord med indbygget opbevaring
Med et lille makeup-bord får du ekstra lækkerhedsfaktor i soverummet. Men hold bordfladen ryddet. Bordet her fra Ikea har opbevaringsløsning indbygget.

8. Skaf mere plads på natbordet med en loftslampe
Hængsengelampen fra loftet og skaf mere plads på natbordet – eller frigør gulvplads og drop natbordet helt.
Vælg lamper med skærm, hvis du deler soveværelse – som Bollard fra Menu – så blir ikke lyset for generende for andre i rummet.

9. Få samling på pyntetingene
Pynteting skal ikke være spredt over hele soveværelset – det giver uro. Det er flot at samle dine yndlingsnips på en lav bænk som vist her.
