Butikkerne guider til efterårets bedste køb
Lige nu bugner butikkerne med nye AW16-varer, og vi har søgt råd hos Danmarks bedste butikker, så du kan blive guidet til denne sæsons bedste køb
Af — 04. oktober 2016Ny sæson betyder nye lækre varer på hylderne i alle Danmarks butikker, men hvilke støvler, jakker, bukser og kjoler skal du inverstere i?
Det spørgsmål giver vi dig svar på i denne artikel, hvor vi har rådført os med dem, der altid har fingeren på pulsen: Nemlig butikkernens indkøbere, bestyrere og designere. De giver deres bud på sæsonens favoritter, og du kan blive meget klogere på AW16-tendenserne lige her.

Anne-Dorthe Larsen, kreativ direktør og grundlægger af Nué Group
Hvilke tendenser ser du som de mest fremtrædende denne sæson?
“En af de klart største AW16-tendenser har været den tilbagevendende grunge. Vi har set masser af tern, store huer og stropkjoler, som alle er stærke referencer til 90’ernes rockede era. Tendensen er interessant, fordi den står i kontrast til de mere feminine tendenser, vi ellers har set.”
Hvilken style er efter din mening den stærkeste denne sæson?
“Den ternede skjorte er et key-item, fordi den både kan dresses op og ned. Den kan styles til et par jeans eller kastes over en stropkjole for det perfekte 90’er-look. Personligt er jeg vild med denne klassiske røde og blåternede skjorte fra Nué Notes.”

Anne Elkjær Pedersen, ejer af Adélie og Adelie.dk
Hvilke tendenser ser du som de mest fremtrædende denne sæson?
“Blomsterprint og tern i brændte nuancer, herre inspirerede bukser, bløde materialer i velour, fløjl og rulam, broderi og glitter på tasker og diverse accesseries.”
Hvilken style er efter din mening den stærkeste denne sæson?
“De cropped herre inspirerede bukser med vide i materialer som uld og fløjl. Jeg skal selv klæde mig i disse lækre bredriflede fløjlsbukser fra Armoire Officielle, som forhandles hos Adélie.”

Notabene
Martin Friis, indehaver af Notabene
Hvilke tendenser ser du som de mest fremtrædende denne sæson?
“Notabenes største og evigt aktuelle tendens er foreningen mellem komfort, godt håndværk og tidens touch. Og det fortsætter naturligvis denne vinter. Vores kollektion er bred og vil kunne ramme og rumme de fleste, men hvis jeg skal fremhæve nogle af mine personlige favoritter, må det være cowboystøvlen, som fik et begyndende comeback i foråret og nu for alvor vil slå igennem i den nye sæson samt en opdateret version af herreskoen. Herreskoen bliver nu vist som en loafer og/eller slipper i forskellige lædermaterialer og med tykke spænder, som giver skoene et råt touch.”
Hvilken style er efter din mening den stærkeste denne sæson?
“Begge typer (cowboystøvle og herresko) kan det helt særlige at transformere sig til stort set alle anledninger, fra dag til aften, fra jeans til florlet kjole. Og til flere kvinder i forskellige aldre.”
Django, Notabene 2.995 kr. // Django Low, Notabene 2.895 kr. // Rogue, Notabene 2.895 kr.

Anne Buje, indkøber hos Støy
Hvilke tendenser ser du som de mest fremtrædende denne sæson?
“Den mest fremtrædende tendens for AW16 må klart være det store udvalg af fur og fake fur. Vi har alt fra de fede fake fur jakker fra STAND til den innovative reversible rulamsjakke fra Anne Vest og sidst men ikke mindst den kendte Velocite, som hvert år kommer i nye fede varianter fra Acne Studios.
Derudover ser vi også en stærk tendens på den feminine loafer/sneaker. Århus er jo en by med mange brosten, så derfor har vi altid haft stor succes med den ”flade” sneaker eller loafer.”
Hvilken style er efter din mening den stærkeste denne sæson?
“En af mine personlige favoritter i dette efterår må klart være Layla reversible rulamsjakke fra Anne Vest. Da jeg tilbage i marts i Paris blev præsenteret for Anne Vest, var jeg fuldstændig solgt! For det første er den vildt smuk, og den kan vendes, så du har to udtryk i en og samme jakke. Trods det er rulam, har den en lethed, og det skal ikke være vildt koldt, før du kan holde ud at have den på. Det er en jakke, du for evigt og altid kan have i din garderobe, da du både kan vælge den i den mere klassiske udgave, hvor den er i en sort tone, eller i den grønne og grå version, hvor den larmer, men til gengæld er super cool!”

Mai Hauswald, chefindkøber hos Stylepaste
Hvilke tendenser ser du som de mest fremtrædende denne sæson?
“Vintage, sofistikeret tilgang til kunsten og at kombinere modemæssige genrer med kraftige referencer til de sene 60´ere. Et af de tidligere beundringsværdige modeikoner som Lee Radziwill havde blandt flere en stor forkærlighed til modehuset Nina Riccis kollektioner. Vi har desuden bogen Happy Times om hende hos Stylepaste.”
Hvilken style er efter din mening den stærkeste denne sæson?
“Nina Ricci har lavet den ultimative støvle i det lækreste bløde ruskind med guld piping, som er super elegant og brugbar både til fest og i hverdagen med den behagelige hæl.”
Happy Times by Lee Radziwill hos Stylepaste.com 450 kr. // Støvler, Nina Ricci (forhandles hos Stylepaste)
