Chloe Monchamp: Jeg drømmer om at købe disse kvalitetskøb til udsalgspris

"Fokuser på ting du mangler i din garderobe og vær sikker på, at det er items, som vil blive i lang tid."

chloe

chloe

© chloe monchamp

"I år er jeg så heldig at bruge januar og februar, hvor der er udsalg, i Mexico - så det bliver på nettet. Normalt kan jeg bedst lide at gøre mine køb fysisk, specielt når det kommer til udsalg, så jeg er sikker på, jeg gør et fornuftigt køb, og det ikke bliver en forhastet beslutning online. De sidste par år har jeg været bosat i Paris, og jeg har været heldig med mine udsalgsfund – blandt andet i butikkerne Tom Greyhound, The Broken Arm og Lemaire."

Hvorfor lige disse items?

"Det er alle items, jeg har kigget på i længere tid. Jeg ved, at de ville blive brugt, og jeg ved, at det ikke er noget, jeg er blevet tiltrukket af alene på baggrund af et prisfald."

Har du et hemmeligt udsalgs-fif?

"Fokuser på ting du mangler i din garderobe og vær sikker på, at det er items, som vil blive i lang tid. Når det er udsalg, kan man netop erhverve sig kvalitets-køb til gode priser. Jeg prøver at finde mere simple items i afdæmpede farver, som jeg kan bruge om og om igen. Selvom halv pris er tiltrækkende, er der ingen grund til at komme hjem med noget, som ikke bliver brugt. Mine mere prangende, farverige og trendbaserede køb finder jeg vintage i løbet af sæsonen."