De 3 bedst og værst klædte fra MTV Movie Awards
Vi har valgt de 3 smukkeste og de 3 værste outfits fra den røde løber, og især en stjernes look vil nok overraske dig meget
Af — 11. april 2016I lørdags blev det årlige MTV Movie Awards afholdt, og den røde løber var derfor spækket med smukke stjerner i opsigtsvækkende looks.
Dog havde tre stjerner valgt at dukke op på den røde løber i nogle outfits, som de måske bare skulle have ladet blive hjemme i skabet.
Se de tre bedste og værste look her.

Bedste: Kendall Jenner
Muligvis vil Kendall Jenners look dele vandene på grund af de mange snører, men vi synes, at looket er ganske gennemført og godt stylet med de sorte ringe og den afslappede frisure.

Værste: Emilia Clark
Godt nok er emojis lige blevet spottet på Chanels seneste kollektion, men ligefrem at møde op i en kjole dækket af ansigter, er måske at tage ikon-tendensen lidt for langt?
Her på Costume er vi ikke glade for skuespillerinden fra Game of Thrones-stjernen Emila Clarkes look, men vi synes til gengæld, at hendes hår er stylet meget smukt.

Bedste: Charlize Theron
Mange har allerede udnævnt Charlize Therons kjole til at være en af aftenens værste.
Og ved dette look sker der også meget, fordi der både er brede skuldre, perlebroderier og undertøj, men vi synes nu stadigvæk, at Charlize Theron var en af dem, hvis look så smukkest ud på den røde løber.

Værste: Gigi Hadid
Vi ved ikke helt, hvad Gigi Hadid tænkte på, da hun valgte denne sammensætning af tøj og hår, og det kom som en stor overraskelse for os, da hun altid plejer at se blændende ud på den røde løber.
Havde hun nu valgt et jakkesæt med en lidt løsere pasform og en simpel skjorte under, havde tøjet sikkert set smukt ud, men håret er desværre heller ikke særlig klædeligt.
Det er pumpet for meget op med hårlak og volumespray, og den neongule skjorte skulle hun nok bare havde ladet blive hjemme i skabet ...

Bedste: Cara Delevingne
Cara Delevingne ser blændende godt ud i sin buksedragt, som rammer den perfekte blanding af klassisk og nytænkende design, og de 90’er-inspirerede mørke læber gør kun looket endnu pænere.

Værste: Halsey
Sangerinden Halsey var desværre også lidt uheldig med sit look, som minder mere om noget vi ville have på til en strandtur end på den røde løber.
Jakken er meget smuk, men kan desværre ikke redde resten af looket, og selvom vi er store fans af bar hud, bliver sammensætningen af hud, fersken og similisten simpelthen for meget ved dette look.
