De kendtes bedste og værste tatoveringer
Rihannas vilde hånd-henna, Kendall Jenners BFF-stempel og Beckhams tændstiksmand: Hvilke holder – og hvilke er knap så cool?
AfTatoveringer er den ultimative udsmykning og ofte et udtryk for identitet eller personlige minder. Så kan man virkelig tale om en god og en dårlig tatovering? Er det ikke blot et spørgsmål om smag? Muligvis.
Alligevel vover vi pelsen og giver her vores bud på de bedste og værste tatoveringer i stjerneland.
Er du mon enig, eller er vi helt galt på den?

Bedste: David Beckhams tændstiksfigur
Du undrer dig måske over, hvilken fuld tatovør, der står bag Beckhams tatovering? Motivet er faktisk tegnet af hans 4-årige datter Harper. Sødt, ikke?

Bedste: Lady Gagas biceps-filosofi
I en verden fyldt med tatoverede klichéer (host, Carpe Diem, host), står en tekst af Lady Gagas favoritforfatter fra Tyskland ud i mængden.
Passagen af Rainer Maria Rilke betyder noget a la:
“Bekend over for dig selv i nattens dybeste time, om du ville blive nødt til at dø, hvis du blev forbudt at skrive. Grav dybt ind i dit hjerte, hvor svaret spreder sine rødder i dit væsen, og spørg dig selv højtideligt, skal jeg skrive?”

Værste: Hayden Panettieres italienske fortrydelse
“Lev uden at fortryde noget” er et godt motto, indtil du staver det fortrydeligt forkert.
På skuespillerindens ryg står der skrevet “vivere senza rimipianti”, men den korrekte stavning er “rimpianti”. Ups.

Bedste: Selena Gomez’ kærlighed selvkærlighed
Popprinsessens arabiske tatovering betyder “elsk dig selv først”, og hvilken ung pige ville ikke nyde godt af at få det råd dagligt?

Bedste: Rihannas positive budskab
På Rihannas kraveben står der: “Aldrig en fiasko, altid en lektion”. Men det står baglæns, så hun selv kan læse det i spejlet.
Da tatovøren siden spurgte ind til meningen bag ordene, forklarede Rihanna: “Det er lidt mit motto i livet. I stedet for at betragte ting som fejl, betragter jeg dem som lektioner.”

Værste: Ed Westwicks pin-up model
“Det er en topløs kvinde. Min mor hader den,” udtalte skuespilleren om sin tatovering – og vi erklærer os enige med Gossip Girl-stjernen Ed Westwicks mor.
Ovenover figuren står ordende “Hun er en pin-up”. Super.

Værste: Rihannas hånd-henna
Superstjernen har et hav af tatoveringer, men de er ikke alle lige fantastiske.
Hånd-tatoveringen ER smuk, men den er også problematisk. Henna-kunst har en kulturel (og nogle gange religiøs) betydning i Indien, Sydasien og Mellemøsten. På popikonets arm er det blot en vild dekoration.

Bedste: Cara Delevingnes meditative momenter
Supermodellens elegante tatoveringer er betagende, i særdeleshed den hvide.
Vi kunne allesammen bruge Caras små reminders i vores hverdag: Tag en dyb indånding – og hold mund.

Bedste: Rita Oras mini smiley
Det smilende ansigt på sangerindens højre øreflip er diskret, enkelt og sødt. Og hvem ønsker ikke foreviget glæde?

Værste: Justin Biebers indianer
Indianeren på Justin Biebers skulderblad er lavet i minde om hans bedstefar, som ofte tog baby Bieber med til ishockey-kampe med holdet Startford Cullitons, der dengang havde en indianer som maskot.
Det er måske meget sødt, men ikke desto mindre en smule krænkende at bruge indfødte amerikanere som maskot for et sportshold.

Bedste: Kendall Jenner og Hailey Baldwin’s BFF-stempler
De bittesmå delte hjerter er meget bedre end halskæde-varianten. Kendalls er hvid, mens hendes BFF Haileys er rød.
Tatoveringerne er diskrete og skjulte på den helt rigtige “kun for os”-måde – og det bedste af det hele er, at de aldrig vil miste dem. Bedste venner for evigt.
