De ultimative musthaves til basisgarderoben

Vil du også spare dyrebare minutter om morgenen? Du kan finde et outfit og være ude af døren på ingen tid, hvis bare du har en stærk basisgarderobe. Men hvor starter man? Læs med her!

Darja Barannik

Darja Barannik

© @Darjabarannik

Vi ejer alle unikke pieces, der afspejler vores personlige stil helt perfekt, men det er også vigtigt at have en basisgarderobe, som hverken har en udløbsdato eller baserer sig på trends. Derfor er det aldrig en dårlig ide at investere i tidløse items, som skaber fundamentet for din garderobe og kan styles på uendeligt mange måder.

Disse pieces kan kombineres på kryds og tværs, hvis du ønsker et simpelt og elegant look. Derudover fungerer de også glimrende som fundament til et mere spændende outfit, hvor du kan sætte dit eget præg. Når der er styr på basisgarderoben, kan vi garantere, at det bliver nemmere at finde et ‘outfit of the day’ hver morgen.