Denne kombi er hot lige nu: Baggy jeans og ballerinaer

En kombination du helt sikkert ikke kan undgå at støde ind i dette forår er de helt store jeans stylet med de yndige ballerinaer. Der er tale om to items, som stammer fra vidt forskellige verdener, men når de kombineres, skaber de et helt igennem sammenhængende look.

teaser

Baggy jeans og ballerinaer virker ved første tanke måske ikke som den mest oplagte kombination, men lad os bare sige det sådan her: Den er ret perfekt. Den er faktisk så perfekt, at kombinationen er gået hen og blevet en af forårets helt store trends – og vi elsker det!

Kombinationen af baggy jeans og ballerinaer kan styles på et utal af forskellige måder, og selvom looket fylder meget i modebilledet lige nu, så kan du gøre det til dit helt eget.

Mixet af det rå og det feminine harmonerer flot. Herunder har vi samlet inspiration til, hvordan kombinationen kan styles på forskellig vis – måske du bliver inspireret til selv at hoppe med trenden.