Derfor laver designerne tøj, der kan bruges af begge køn

Kvindetøj, herretøj – who cares? I hvert fald ikke designeren, der nu laver funktionelt hverdagstøj, der kan bruges af begge køn

Liv Collatz

— 29. maj 2016

Som så mange andre af de store designere, slog Gucci det helt fast i sine efterår/vinter 2015-shows: Moden bruger kønnene på kryds, på tværs og slet ikke. Tag for eksempel to forskellige outfits derfra: en lyserød bluse med flæser, skræddersyede bukser og sandaler. Et grønt jakkesæt med en håndta- ske til. Hvilket outfit var til mænd? Hvilket var til kvinder?

Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir, så de to shows sidste vinter og fortæller, at meget af tøjet kunne bruges af begge køn. Og lige for at få det på det rene, var den røde bluse til mænd og det grønne jakkesæt til kvinder.

Moden er blevet meget mere kønsneutral. Og ikke på mand-i-kvindetøj-måden – eller omvendt. Men hvor selve tøjet fungerer lige godt for begge køn, så grænserne for henholdsvis dame- og herretøj langsomt udviskes. Det har pustet nyt liv i de seneste par års fokus på køn, både i samfundet, i kulturen og i modebranchen.

“Det nye er, at det netop ikke er en mand eller kvinde, der er påduttet det modsatte køn – skjorten sidder ikke stramt, og knapperne åbner sig ikke, fordi det i virkeligheden er en kvindeskjorte på en mand. Mænd kan sagtens se seje ud i et lyserødt jakkesæt som Asap Rocky eller have en lyserød pels på fra Astrid Andersen, der designer herretøj. Samtidig gik kvinderne påVetements catwalk i XXXL-bomberjakker og hættetrøjer,” siger Thora Valdimarsdóttir.

Det er ikke noget nyt, at designerne rykker til vores grænser for køn. De i dag allestedsværende skinny jeans er et håndgribeligt eksempel på et stykke tøj, der udviskede kønslinjerne.

“For mange år siden gjorde Dior det lovligt for mænd at gå i dem. Der blev rykket ved nogle grænser i de år, og i dag er det super normalt. Det er blevet mainstream,” siger Thora Valdimarsdóttir.

Ikke pigerne mod drengene

Det britiske stormagasin Selfridges åbnede sidste år en køns- neutral mode- og skønhedsafdeling, Agender, med 45 mærker og mottoet: ‘Welcome to the future of genderless shopping’. Agender betyder uden køn, at bevæge sig flydende mellem kønsidentiteterne – for det handler netop om identitet, siger designeren, der har indrettet afdelingen og selv designer kønsneutrale kollektioner, Faye Toogood:

“Det er ikke for at ignorere, at jeg er kvinde, og min mand er en mand, at vi laver kønsneutralt tøj. Det er ikke på så basalt et niveau. Det handler ikke bare om androgynitet. Det er mere fordi, vi i vores nuværende samfund ikke nødvendigvis kan forklare køn, når vi ønsker at forklare identitet. Så vi leder faktisk efter en mere demokratisk måde at klæde folk på.”

Modekonsulent og kreativ direktør i Darling Creative Studio, Uffe Buchard, er enig i, at det androgyne tøj handler om individets frisættelse.

“Kønskampen handler ikke længere om mændene mod kvinderne. Den handler om den ultimative personlige frihed. Også visuelt. O.k., boyfriend-moden har været cool længe, men hvorfor er der egentlig ikke noget, der hedder girlfriend-mode? Er det overhovedet et begreb? Når modebranchen pludselig reagerer ved at iklæde mænd beklædningsgenstande, vi typisk forbinder med det feminine, så bliver vi opmærksomme på de omklamrende og be grænsende reglementer, vi har skabt for os selv.”

Måske vil flere butikker gøre som Selfridges, følge catwalk- designerne og afskaffe en dame- og herreafdeling. Og bare have en afdeling med tøj. Det spår Costumes moderedaktør, der er begejstret for den nye udvikling.

“Vi har fået tilført en ny dimension. Det forsvinder ikke, at man som kvinde går ind i en butik med fantastiske kjoler og feminine sko, så det her er et ekstra element. Det er ikke nyt, at kvinder går i herretøj, mænd i kvindetøj, men markedet har åbnet op for mere funktionelt og hverdagstøj, der går an til begge køn,” siger Thora Valdimarsdóttir.

Sejere look

En ting er det kønsneutrale tøj. Noget andet var modellerne, der bar tøjet. Både Gucci, Saint Laurent, J. W. Anderson, LouisVuitton ogVetements har brugt mandlige modeller til kvindeshows eller kvindelige modeller til mandeshows, ligesom danske Ganni brugte den karseklippede, androgyne model Tamy Glauser i sit efterår/vinter 2016-show.

“Da jeg så Guccis show sidste år, havde jeg svært ved at se, om modellerne var mænd eller kvinder. Der var valgt modeller med karakter, og det var i bund og grund ligemeget, om de var mænd eller kvinder,” siger Thora Valdimarsdóttir.

I modebranchen bliver det androgyne look kaldt for Gender Extinction og Gender Neutrality. Tomboy-looket og de drengede kvindemodeller tiltaler os kvinder, mener Uffe Buchard.

“Jeg tror bestemt, de drengede pigemodeller er kommet for at blive, netop fordi de relaterer meget godt til en pigetype, der er kommet mange flere af. Det er helt fint med langt, bølget hår og kysselæber. Den modeltype vil der altid være bud efter, og der vil altid være en gruppe, der forholder sig positivt og drømmende til hende, selvom de måske ikke lige ligner hende. Men det er befriende at se, hvordan den mere kønsneutrale skønhed nu også vinder ind. Det er simpelthen en nødvendig spejling af tiden. Og noget tyder på, at kunderne bider på og står i kø for at booke de typer, der har mere karakter og dermed måske også er lidt mere alsidige og inspirerende at kigge på. Modeller skal ikke længere blot være smukke. De skal være inspirerende og må gerne dele vandene,” siger han.

Anskuer man det mere kontant og markedsføringsstrategisk, giver Uffe Buchard også et bud:

“Mærkerne bruger de androgyne modeller for at skille sig ud. Når tøjet ikke altid gør det, så er en mere alternativ model ofte midlet til at nå målet. En androgyn model kan få en feminin, blomstret kjole til at se sej ud – det kan den typiske feminine og stereotype model ikke,” siger han.