Din nye ultra-sexede festkjole er en catsuit

Hvis du gerne vil fyre op for lidt sex-appeal til nytår – men også gerne vil beholde bukserne på – så er den flabede catsuit løsningen til dig.

thora_catsuits_mode_costumedk_teaser
© Thora Valdimars

Hvis du elsker din krop, er der ingen bedre måde at erobre natten (og måske det nye år) end med en catsuit, der viser det hele og alligevel overlader en masse til fantasien.

Først gjorde de kropsnære jumpsuits sig bemærket på catwalks hos en række toneangivne designere som Saint Laurent, Nensi Dojaka & Marcia. Siden har du set det alle vegne på sociale medier på nogle af verdens flotteste kvinder (inklusiv danske Thora Valdimars & Emili Sindlev) – og for nyligt har både
Dua Lipa & Kim Kardashian optrådt på amerikanske talk-shows i de ultra-sexede catsuits, der sidst var hot i 1980'erne.

Her viser vi dig nogle af de smukke kvinder – og fire gode bud på catsuits, der koster mellem 559 kr. og 17.000 kr.