En kvindes bekendelser om PMS

Irrationelt mandehad, svedeture og midlertidige kvindepsykoser: Læs (og grin!) med, når Sara Maria Dyrberg gør sig tanker om dén tid på måneden

17. april 2015 af Sara Maria Dyrberg

Alle kvinder har menstruation. Og vi har det HVER eneste måned. Nogle af os har nogle ret vilde symptomer som for eksempel smerter i lænd og underliv, ukontrollerbart ædeflip, oppustet mave, mere eller mindre irrationelt mandehad, svedeture, rædselsfuld hovedpine, bumser, småpsykotiske raserianfald, oprigtig nedtur og altoverskyggende træthed.

Symptomerne er velkendte, men alligevel er det ofte en kæmpe overraskelse for mange kvinder hver eneste gang, de får menstruation.

Jeg er en af de slags kvinder. Hver eneste måned har jeg en dag, hvor jeg er uforklarligt ked af det. Som om at selve livet bare gør ondt, og alt er hårdt. På sådan en dag kunne jeg typisk have et småskænderi i telefonen med min mor, eller synes, at min, ellers yderst vidunderlige, kæreste er særligt ufølsom ... og klodset ... og ond. Og hvis han så meget som tænker ordet PMS, kan det trigge en virkelig farlig stemning.

På sådan en dag kan jeg sågar finde på at gå hjem og tude over absolut intet. Jeg kan mærke, at jeg er ked af det, men jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er. Det eneste jeg har lyst til er at gemme mig under en dyne, og det er bedst, hvis det er med dårlig slik.

Der går typisk mellem et par timer til en dags tid, fra symptomerne viser deres fæle ansigt, til jeg opdager, at jeg har fået menstruation. Og hver ENESTE gang begynder jeg næsten at grine, mens jeg ryster på hovedet af mig selv over, at jeg igen ikke havde fattet, at det var, hvad min midlertidige kvindepsykose handlede om. Det, og intet andet. 

Hvorfor er det, jeg ikke fører kalender? Det er det første, vi lærer, at vi skal i vores nye liv som 'kvinder'. Vi skal føre kalender, fordi det er vigtigt at holde øje med. Både rent helbredsmæssigt, men selvfølgelig også for at holde øje med om vi ... er blevet gravide ... lille detalje. 

Tænk, at der var engang, da man var et sted mellem barn og teenager, hvor menstruation var noget ukendt og dragende. Lige indtil man fik det, så forstod man, at det var noget ulækkert bras, der var kommet for at blive. 

 

Gad vide hvorfor naturen har gjort os tossede, ulykkelige og – excusez-moi – særligt sensitive i den periode? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke er vild med det.

Jeg kender ikke én kvinde, der synes, det er fedt at menstruere – alle hader det. Og jeg er ikke vild med, at vi skal bruge (spilde) så meget tid på at have det. Vi har det i næsten en uge ad gangen.

Jeg ville hellere tage en stiv måned én gang om året, hvor jeg synkroniserede med alle mine medkvinder og tog på en farlig kvindelejr, hvor vi sammen kunne kradse øjnene ud på hinanden i fred og græde om kap i gruppe-gråd-terapi, for så til gengæld at leve i harmoni og ganske blodfrit resten af året!

------------------------------------------

Kære mand, 

Skulle du være faldet over denne klumme, og skulle den bekræfte nogle af dine mandede stereotypificeringer af menstruerende kvinder, og skulle du fejlagtigt tro, at den er skrevet som en slags undskyldning fra blødende kvinder til uforstående mænd, så for at svare på det spørgsmål: Det er den ikke. Og nej, du behøver heller ikke smide en dum kommentar. Og ja, jeg har i skrivende stund både hugtænder, iltert temperament og menstruation. 

Mvh
Sara Maria

Ugens klumme er skrevet af model og grundlægger af Nui Cph, Sara Maria Dyrberg – læs mere om Sara her.

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...