December måneds bedste events

December kan være en jungle at finde rundt i. Se med her, hvor vi fortæller, hvad du i hvert fald ikke må gå glip af i denne måned

Foto: Det nye Designer Julemarked // Røde Kors // Munthe

Foto: Det nye Designer Julemarked // Røde Kors // Munthe

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, og december er både travl men også rigtig hyggelig. Det er her, vi skal have købt alle vores julegaver, ordnet de sidste ting inden årsskiftet, for ikke at nævne en masse dejlig kvalitetstid med familie og dem vi holder af.

December måned kræver derfor lidt overblik at finde rundt i, men fortvivl ej – vi skal nok hjælpe dig.

Psst … Se de bedste julegaver over 1.500 kroner her, under 1.500 kroner her, og under 1.000 kroner her

Læs med her, hvor vi guider dig til de bedste events i denne måned, som du ikke må misse.

MUSIK

Saveus, 4. december, Lille Vega, København:

X-faktor-talentet Martin genopstod til årets P3 Guld med bandet Saveus, og tog alle seerne med storm. Den 3. december spiller han en udsolgt koncert på Vega, men dagen efter har du også mulighed for at være med, da Martin spiller en ekstra koncert med få billetter tilbage. Det er en unik mulighed for at høre et nyt talent i en intim ramme. Snyd ikke dig selv for det!

En lille vigtig detalje er, at det store talent Emilie Ramirez med en af Danmarks største stemmer, er tilføjet som support.

Læs mere her

Scarlet Pleasure, 5. december, Store Vega, København:

Et af de mest spændende navne i 2015 er Scarlet Pleasure. Bandet har haft et forrygende musikår med spændende koncerter og flotte nomineringer til diverse award shows. Denne december drager de på en mini tour rundt i Danmark, som de starter d. 5. december på Store Vega. Skal du med?

Psst ... Drengene har netop offentliggjort, at det nye spændende navn Brave a Danger spiller support.

Læs mere her

Plademesse i Nørrebrohallen, 6. december, København:

Vi ved godt det er lidt nørdet, men faktum er at vinyler bare lyder bedre. Hvis du er en ægte vinyl freak som mange af os er, ja så er det den 6. december du skal slå til. Her holdes der nemlig plademesse i Nørrebrohallen, hvor du kan finde lidt lækkert til den søde juletid.

Læs mere her

Gløgglich, 22. december, Train, Århus:

Hvis man har boet i Århus eller bor der nu, så ved man at Gløgglich er årets fest, og at det er arrangementet man bare ikke må misse.

D. 22. december byder Train op til fest med navne som Soleima, Karl William, Emil Stabil, M.I.L.K og mange flere!

Læs mere her

MÅNEDENS NYE TALENT, Katie Keller:

Det er sjældent, at vi her på redaktionen kaster os på jorden med hænderne i vejret af ren begejstring, men det var sådan vi havde det, da vi for nylig hørte Katie Kellers debutsingle Eller ik feat Bai - D. Noget ramte os, og vi fik lyst til at høre mere – meget mere!

Katie er en ny dansk sangerinde, og hun er indbegrebet af ”girlboss”. Trods hendes unge alder har hun hele pakken: Attituden, stemmen og talentet, og vi tror på at hun bliver et af de varmeste navne i 2016!

Læs mere her

KULTUR

Julebazar, 2. til 3. december

Kom til hyggelig julebazar på Rentemestervej 43, 2400 København NV, hvor du kan finde årets bedste julegave, eller blot forkæle dig selv med fine sager.

Til markedet kan du for eksempel få fingrene i brands som Karmameju, Design By Us, Simply Chocolate og mange flere, og der er åbent begge dage fra klokken 9-19.

Læs mere om markedet her. Der kan betales med både Dankort, kontanter og Mobilepay.

Psst … Du kan læse meget mere om årets bedste julemarkeder her

Det Nye Designer Julemarked, 5. til 6. december og 12. til 13. december

Gå ikke glip af dette fine designer-julemarked på Frederiksberg, som afholdes i år for syvende år i træk. Markedet afholdes i de fineste lokaler, hvor julestemningen for alvor kan slippes løs. Her vil du kunne købe unik og utraditionel design og gøre et ægte julekup.

Besøg markedet i baghuset på H.C. Ørstedsvej 18, 1879 Frederiksberg – og husk kontanter!

ArtRebels Christmas pop-up shop, 18. december

Besøg ArtRebels hyggelige endags pop-up shop ved Space 10 i kødbyen. Imens du kigger på det fine udvalg af plakater, bøger og nyt design fra ArtRebels kollektivet, kan du passende lune dig med et glas hjemmelavet glögg. Udover glögg, vil der også være kolde øl og en juleworkshop for de mindste.

Besøg pop-up shoppen fra klokken 13 til 20 ved Space 10 på Flæsketorvet 10, 1711 København V.

LAGERSALG

Munthe Kollektionssalg, 30. til 1. december 7. til 8. december

Munthe afholder igen et rigtig fint lagersalg, men denne gang både i København og Århus. Her kan du få op til 70 % rabat på tidligere kollektioner, showpieces og unikke prøver.

I Københavnkan du besøge markedet den 30. november til 1. december, klokken 10-18, og i Århus d. 7. og 8. december, klokken 10-17.30. Der vil blive taget imod både Dankort og kontanter.

Dyrberg/Kern lagersalg, 4. til 5. december

Kom til lagersalg hos Dyrberg/Kern i deres nye lokaler på Prags Boulevard 80, 2300 København S. Her kan du forkæle dig selv med de smukke smykker, eller få ordnet dine juleindkøb i hyggelige omgivelser.

Lagersalget er fra klokken 12-21 fredag og 10-18 lørdag. Begge dage kan du betale med Dankort, kontanter og Mobilepay.

Røde Kors lagersalg, 9. til 10. december

Klæd dig på i den gode sags tjeneste, når Røde Kors inviterer til stort lagersalg, hvor du kan købe nyt og flot tøj, doneret af en række kendte brands.

Der vil blandt andet blive solgt tøj fra Triumph, Day, Second Female, Bitte Kai Rand og mange flere. Adressen er Hejrevej 30, 2400 København NV, begge dage fra klokken 14-18, og du kan bruge både betalingskort og kontanter.

Du kan læse mere om lagersalget her.

FÅ DE SENESTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE – TILMELD DIG COSTUMES NYHEDSBREV ...