© Emilielilja, Polina Vinogradova

Genbrug hos modegigant

Flere og flere af os kritiske forbrugere efterspørger bæredygtige løsninger, når vi skal have tøj på kroppen – og nu lancerer Europas største forhandler af mode på nettet et helt nyt univers med såkaldt "pre-owned" produkter som supplement til det bugnende sortiment på Zalando.dk.

Vores lyst til secondhand, vintage, genbrug, pre-owned vokser sig heldigvis stadigt større og større. Så hvor vi tidligere skulle i den lokale genbrugsbutik for at finde guldet, er udvalget af kuraterede vintage-butikker og digitale muligheder kun vokset i takt med efterspørgslen. Som en del af udviklingen etablerer flere forhandlere af mode på nettet nemlig supplerende platforme med netop denne produktkategori. Nu er Europas største online forhandler af modetøj, Zalando, med på bølgen og lancerer et helt univers dedikeret til genbrug, som de kalder Zalando "pre-owned". Ligesom resten af sitet byder Zalando "pre-owned" på en bred variation af brands, styles og priser.