Hvad synes du om disse virale støvler?

Har du også set de opsigtsvækkende støvler, som florerer på sociale medier? Læs mere om cartoon-fænomenet – bedre kendt som BRB (Big Red Boot).

Untitled-1

Untitled-1

© Marcela Bacelo

De røde og kæmpestore støvler har indtaget sociale medier som TikTok og Instagram med storm. Støvlerne er sidste nye skud fra stammen hos virksomheden MSCHF, som er et amerikansk kunst-kollektiv, der er kendt for at producere alverdens finurlige ting – heriblandt Birkenstocks fremstillet af gamle Birkin Bags, ispinde formet som ansigterne på blandt andet Bill Gates og Mark Zuckerberg samt en stor samling kreditkort, der er tilknyttet den samme konti. MSCHF er med andre ord ikke et modehus (i ordets klassiske forstand).

BRB-støvlerne er på hylderne 16. februar, men god PR har fået støvlerne til at være virale inden de var sat til salg – og noget siger os, at det netop er viral omtale, som har været det altoverskyggende formål med støvler. Uden at have prøvet dem, virker støvlerne i højere grad sensationelle og iøjenfalende end praktiske og komfortable. Hvad synes du? Har BRB-støvlerne potentiale til at blive årets nye musthave-item, eller ender de som et flop?

Én ting er sikkert, og det er, at BRB-støvlerne straks leder tankerne i retningen af cartoon-tegneserier, og de ligner en perfekt sko fra universet du måske kender fra det ikoniske spil fra 90'erne, Super Mario. Hvis du er blevet hooked på støvlerne, kan de købes til 2.610 kr. lige her.

Se hvordan internettet er gået amok over støvlerne herunder.