Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Rose synergy 012 restoring facial serum fra Ren til 525 kr.

Hvilken anti-age dagcreme er god?

Miss Costume hjælper 32-årige Christina, der leder efter den ultimative dagcreme - og gerne en økologisk

Kære Miss Costume,
Jeg vil høre dig om du kan anbefale en dagcreme, når man har normal/kombineret hud, er 32 år. Den må gerne indeholde noget antiage, og den behøver ikke nødvendigvis at koste 1.000 kroner. Kan den endda være økologisk, vil det være helt i top.
Håber på din hjælp.
Bedste hilsner
Christina

Kære Christina
Tak for din mail. Det danske mærke Nascent er en økologisk hudplejeserie uden parabener, parfume og farvestoffer. Dagcremen Face Moisturising Lotion er til normal/kombineret hud og er perfekt, hvis din hud ikke længere er helt ung. Den koster 340 kroner. Fås blandt andet i Magasin i København og i Naturskøn i Århus. Du kan også besøge deres online shop på Nascentorganic.com.
Her i vintermånederne er det en god ide at bruge en serum under din dagcreme, hvis din hud føles tør. Det engelske mærke Ren laver produkter, som er fri for parabener og mineralske olier og kunstige farvestoffer. Prøv deres rose synergy 012 restoring facial serum, som gør din hud smidig og efterlader den med en duft af roser. Den koster 525 kroner og fås blandt andet i Illum, Moshi Moshi Mind i København, i Magasin i Århus og i Pigel i Aalborg. Desuden åbner de snart deres webshop på Renskincare.dk.
Kærlig hilsen
Miss Costume

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume

Har du et spørgsmål, så skriv til miss@costume.dk

Mere om Mode? Få Costumes nyhedsbrev