Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Smokey eyes hos Gucci

Hvordan laver jeg smokey eyes?

Louise får hjælp af Miss Costume til at lave perfekte smokey eyes

Hej Miss Costume
Når man nu har investeret i nødvendighedskøbet smokey eyes fra Chanel, hvordan er det så lige, man lægger den?
Venlig hilsen Louise

Kære Louise Tak for din mail. Smokey eyes er (også) hotte denne sæson. Før du går i gang, er det en god idé at lægge en fugtighedscreme og en concealer under dine øjne. Læg derefter en transparent pudder på dine øjenlåg - den suger nemlig eventuel fugt, som gør det næsten umuligt at lægge en pæn tonet skygge.
Læg farven langs og en anelse over globelinjens fordybning og ud til en centimeter fra den yderste øjenkrog. Ton farven godt ud, så du undgår skarpe kanter. Læg med en lille pensel med afrundet penselhoved farven lige langs den nederste vippekant. Pas på, at skyggen ikke kommer for langt ned, for så kan den ligne rander under øjnene.
Læg herefter en sort eyeliner langs den øverste vippekant. Start fra den inderste øjenkrog, og kør så tæt som muligt på vippekanten.
Før du lægger mascara, kan du slutte af med at duppe lidt vaseline på dine øjne - så får du et meget sexet blik.
God fornøjelse.
Kærlig hilsen Miss Costume

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume
Har du et spørgsmål? Så skriv til miss@costume.dk

Mere om Mode? Få Costumes nyhedsbrev