Inspirerende Instagram-piger
Instagram kan være en fantastisk kilde til inspiration, og særligt nogle profiler er en fryd for øjet. Vi har samlet ti seje, danske Instagram-piger
AfI sidste uge viste vi dig, hvordan du redigerer dig frem til lækre Instagram-billeder her på Costume.dk, og denne uge vil vi gerne fremhæve nogle af de piger, der har helt styr på den slags.
Klik dig gennem galleriet og mød ti af de mest inspirerende, kvindelige Instagram-personligheder lige her.

Stephanie Gundelach
Stylist og blogger på Stephaniegundelach.dk, er kendt for altid at være ualmindelig godt klædt, hvilket man tydeligt ser på hendes Instagram-profil, hvor hun jævnligt flasher nye køb, outfits og kunst.
Følg hende her: @sgundelach

Freja Wewer
Et gudesmukt ansigt og en misundelsværdig krop har gjort Freja Wewer til en Instagram-celeb, og vi forstår godt de mange følgere – Freja er hamrende lækker at se på.
Følg hende her: @frejawewer

Julie Vester
Er du til skandinavisk minimalisme – eventuelt med hang til perfektionisme – så er Julies instagram-profil et besøg værd. Simple, lækre opstillinger og rå, skandinavisk lækkerhed.
Følg hende her: @imaginarysilhouettes

Katrine Krogh
Katrine blogger til dagligt på Wearemad.com, hvor hun – som på hendes Instagram-profil – deler ud af knivskarpe, farverige snapshots fra hendes hverdag.
Følg hende her: @wearemad

Barbara Potts
Hun er den ene del af design-duoen SaksPotts, og så studerer hun kunsthistorie. Barbara Potts Instagram-profil vidner om, hvor hun får sin inspiration fra, og rummer blandt andet en masse, spændende kunst.
Følg hende her: @barbarapotts

Lea Kargaard
Lea studerer tekstil design på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og hendes studie afspejler sig i høj grad i hendes Instagram-profil, der er fyldt med inspiration til hendes næste projekter.
Følg hende her: @lea.kargaard

Alexandra Carl
Hun arbejder som stylist og moderedaktør på Rika Magazine, og hendes æstetik fejler selvsagt ingenting. På hendes Instagram-profil kan du få et kig ind i hendes liv på farten og et indblik i hendes arbejde.
Følg hende her: @alexcarl

Cathrine Nissen
Til dagligt blogger hun ovre på Rockpaperdresses.dk, men hendes Instagram-profil er mindst ligeså skøn og farverig at se på – masser af dejlig mad, store smil og en skøn mops.
Følg hende her: @rockpaperdresses

Anna Engstrøm
Fine Anna Engstrøm, som blogger på Annaengstroem.com, har en super inspirerende stil og sådan cirka verdens sødeste hund. På hendes Instagram-profil deler hun øjeblikke fra sin hverdag og masser af outfits.
Følg hende her: @anna_engstroem

Emili Sindlev
Unge Insta-celeb, Emili Sindlev, er både smuk og virkelig velklædt. På hendes Instagram-profil deler hun autentiske billeder fra hendes hverdag, og af hendes outfits.
Følge hende her: @emilisindlev
