© Cathrine Raben Davidsen

Cathrine Raben Davidsen: “Jeg mærker andre mennesker meget stærkt.”

Cathrine Raben Davidsen er 50 år og kunstner. I sit arbejde med blandt andet malerier og keramik bruger Cathrine Raben Davidsen de fleste sanser yderst aktivt – men synssansen er den, hun nødigst vil undvære.

“Jeg er opmærksom på, at min indføling og empati er stærk. Det her med at kunne sætte sig i andre menneskers sted er et ud- gangspunkt for den måde, jeg er på, og den viser sig også i min kunst. Måske kan man tale om en form for ‘sjette sans’?
Måske min empati for, hvad jeg maler, er med til at give mine værker en ekstra dimension."

"Men igen – det er ikke noget, jeg kan bestemme over eller vide: Altså hvordan folk opfatter mine værker. Besjæling er et meget stærkt ord, men jeg tror, at jeg som kunstner er en form for transformator, som får alting til at fremstå på en anderledes måde. Nogle kunstnere arbejder mere med selve materialet, andre med sanser, andre med politik, og for andre igen handler det om æstetik og skønhed."

"Selvfølgelig er synssansen en åbenlyst vigtig sans i mit arbejde som kunstner, men billedkunst er ikke kun et visuelt fænomen, for den kan opleves med mange flere sanser end de fem antikke sanser, som vi kender så godt fra Aristoteles. Men uden synssansen ville jeg ikke kunne skabe noget visuelt."

"Derudover er en stor del af den menneskelige hjerne dedikeret til at behandle visuel information, mens information fra de andre sanser behandles i meget mindre hjerneområder. Hver sans giver os en unik information om os selv og verden. Måske fordi jeg arbejder meget visuelt, lægger jeg meget mærke til mine omgivelser."

"Uden vores sanser ville det være svært at være til og svært at relatere til alting omkring os. Vores sanser er netop med til at skabe forbindelser til vores plads i verden, og vi har brug for dem for at opfatte vores omgivelser og for at interagere med andre mennesker og træffe beslutninger om, hvordan det er nødvendigt at reagere i forskellige situationer."

"Jeg tror, at den vigtigste sans er vores evne til at føle berøring. Nogle forskere mener, at vi godt kan overleve uden syns-, høre-, lugte- og smagssansen, men ikke uden berøring. Desuden er berøring en sans, som forbinder os uanset kultur, sprog, geografi, køn."

“Jeg tror, at vores vigtigste sans er berøring. Vi kan overleve uden syns-, høre-, lugte- og smagssansen, men ikke uden berøring.” — CATHRINE RABEN DAVIDSEN, kunstner

"Et andet aspekt, som man måske også kan kalde for en sans, er vores evne til at drømme. Og netop drømme kan være meget meningsfulde, fordi de ofte spejler vores personlige konflikter, som vi oplever, når vi er vågne. Og så kan alting lade sig gøre i en drøm, der er vitterligt ingen fysiske begrænsninger for os, og det er dybt fascinerende og ret magisk."

"Drømme er en universel oplevelse, fordi vi alle sammen drømmer hver nat, selvom vi ikke kan huske, hvad vi drømmer om. De kommer fra et sted i vores ubevidste, som vi ikke kender, og derfor har de det her mystiske over sig."

"Da jeg var yngre, gik jeg meget op i drømme og havde en notes- bog på mit natbord, som jeg skrev mine drømme ned i. Den amerikanske forfatter Joseph Campbell har skrevet en fantastisk bog ‘The Power of Myth,’ som jeg stadigvæk synes er spændende at læse. Som kunstner er det jo interessant at arbejde med drømme, fordi jeg kan finde mange budskaber i dem."

"I dag bruger jeg dog ikke drømmene i mit arbejde, men min datter, som er 16 år, er meget optaget af drømme lige nu, og så taler vi om dem, slår ting op i mine mange symbolbøger – så på den måde fylder drømmene stadig.”