Cecilie Blaksted: Sådan har jeg gjort min hverdag mere bæredygtig

Forfatter og blogger Cecilie Blaksted har omfavnet en zero-waste livsstil. Få hendes bedste tips her, som du nemt kan kopiere

© Morten Andersen

Cecilie Blaksted, der er aktuel med bogen Naturlig Cleaning, har taget den bæredygtige livsstil til sig med hjemmelavede rengøringsprodukter, en hverdag uden emballage og en elcykel fra Biomega. Vi mødte hende til en snak om, hvordan hun gør sit for et ansvarligt og klimavenligt forbrug.

Hvordan startede din interesse for bæredygtig livsstil?

“Det hele begyndte med, at jeg fik en vandflaske. Så fik jeg en termokop og derefter røg fryseposerne i køkkenet. Og så tog det ellers fart med småtingene. Og så er det jo nemt i København, hvor der er så udbredt en cykelkultur, så man sagtens kan undvære en bil. Jeg handler også i Løs-markedet på Vesterbro, der er et supermarked uden emballage. Derfor skal man selv have beholdere med til de forskellige madvarer, men de kan både fylde og være tunge at cykle med. Der er det virkelig rart at have en elcykel fra Biomega, så man kan få
lidt hjælp.”

Hvordan shopper du mere bæredygtigt?

“Jeg prøver kun at gå efter items, der holder længe, så de ikke skal udskiftes så tit. Og så er jeg fan af genbrugsshopping. Det er svært at finde noget, der er hundrede procent bæredygtigt, og man kan jo ikke ændre det hele på én gang, men jeg er glad for at se, at flere af de store tøjkæder melder sig ind i klimakampen.”

Pssst... Vidste du, at Biomega og Costume sammen har lavet en limited edition cykel, helt perfekt til sommerens cykelture? Se den her, og bestil din, inden det er for sent.

Hvilke råd har du, hvis man gerne vil have en mere miljøvenlig hverdag?

“Start med at observere de engangsting, du bruger i løbet af dagen. Det kan være alt fra to go-kopper, sugerør, plastikposer og plastflasker. De fleste af dem kan du erstatte med ting, du kan bruge igen og igen. Derefter bør du kigge din skraldespand igennem – det lyder ulækkert, men det hjælper at se, hvad du smider ud af emballage. Det er vildt at se, hvor meget der ryger derned, som du i virkeligheden sagtens kan styre udenom i hverdagen. Du kan starte med de små ting, som for eksempel at lave dine egne skønheds- og rengøringsprodukter – det er ret nemt at komme i gang med, og så bliver du fri for unødige kemikalier og emballage.”

Cecilie tager ingen steder uden sit stofnet og sin genanvendelige termokaffekop, som hun får sin to-go kaffe i. På den måde mindsker hun sit forbrug af engangsplast i løbet af dagen.

Cecilie tager ingen steder uden sit stofnet og sin genanvendelige termokaffekop, som hun får sin to-go kaffe i. På den måde mindsker hun sit forbrug af engangsplast i løbet af dagen.

© Morten Andersen

Hvor går din næste sommerudflugt til?

“Efter en lang arbejdsdag på et kontor uden aircondition, er der ikke noget bedre end at cykle ud til Nokken på Amager med en flok kollegaer, hvor man kan hoppe i vandet fra de små badebroer. Det er en lille haveforening i fredfyldte og smukke omgivelser i nærheden af Islands Brygge. Det er en skøn måde at afslutte en sommerdag på.”

Følg med i Cecilies bæredygtige livsstil på Instagram @cecilieblaksted og påbloggen SimplyFit.dk