"Det handler om ikke at tage kroppen så pisseseriøst"

Maja Malou Lyse
26 år, kunstner:
“I en tid, hvor internettet udvider måder, vi deler og kommunikerer på, spejler det også det samfund, vi lever i – og det må man sige, det gør i relation til den censurpolitik, der findes på de sociale medier, hvilket ofte går ud over kvindekroppen. Fotobøger som Petras og min Girlification, hvor dette billede er fra, er til gengæld fri for censurpolitik, emoji-cover ups, kommentarspor og så videre. Og derfor har de et kæmpe potentiale. Mit udgangspunkt for at gå ind i projektet var, at jeg godt kunne lide at være i Petras selskab. Når vi arbejdede sammen, var der en virkelig god kemi, som jeg gerne ville udforske mere. Da vi begyndte at snakke om at lave en bog, tror jeg, ingen af os havde forestillet os omfanget og tidslinjen, som lå forude.

Dette billede er taget i min stue, hvor jeg som mange andre har fitnessudstyr liggende, der samler støv. Skoene er mine hjemmesko. Der lå ingen plan eller tanker forud for billedet. Vi greb bare, hvad der lige var. Sådan er det med de fleste af billederne i bogen. Når vi fotograferede, eksperimenterede vi. Petra og jeg deler en passion for det humoristiske og vulgære, og billederne må gerne give samme oplevelse. At vi mest af alt har haft det sjovt.

At blive fotograferet af Petra er noget af det bedste, jeg ved. Når jeg er blevet fotograferet i andre sammenhænge, er jeg blevet forskrækket over, hvor akavet og selvbevidst, jeg bliver. Men ikke med Petra. Hun gør det meget nemt at være hengiven, og det er en beundringsværdig evne. Som kvinder tror jeg, vi er vant til at opleve vores repræsentation blive billedliggjort gennem kunsthistorien, pornografien, reklamer og så videre, men sjældent af kvinder selv. At lave bogen med afsæt i mit eget og Petras blik har været en enormt befriende oplevelse. Jeg tror ikke på, at vi bare kan ‘tage ejerskab over vores kroppe’, være frigjorte eller andre kontemporære buzzwords. Det skal der sgu en helt ny verdensorden til. Men sammen har vi skabt et åndehul, som betyder meget for mig.”

Petra Kleis
37 år, fotograf:
“Billedet stammer fra Girlification, et bogprojekt, jeg har lavet sammen med Maja, hvor jeg løbende over tre år har taget mere end 4.000 nøgenbilleder af hende. Fra jeg mødte Maja første gang, blev jeg fascineret af hendes ublufærdige forhold til sin krop. Når jeg normalt viser billeder til folk, jeg har skudt, siger de næsten altid noget negativt om sig selv. Men det gør Maja aldrig. Hendes krop er et frirum for nysgerrighed og nydelse. Og den selvkærlighed er desværre sjælden. Som en inspiration for andre til at finde sig til rette i sig selv spurgte jeg hende, om hun ville være med i bogprojektet.

Jeg er vant til at arbejde kommercielt, hvor der ikke bliver sat så mange spørgsmålstegn, men Maja er kunstner og sætter spørgsmålstegn ved alt. Det var meget frustrerende for mig, men også givende og lærerigt. Da vi startede, var det ret naturligt, at jeg justerede folks kroppe i Photoshop, hvis det var nødvendigt, når jeg havde skudt dem. Men det stillede Maja sig kritisk over for, og i løbet af de tre år gik det mere og mere op for mig, at jeg faktisk ikke havde lyst til at retouchere. Gudskelov var det i de samme år, hvor dele af modebranchen også begyndte at ændre holdning på det punkt. Derfor blev det taget fint imod, når jeg ikke ville fjerne buler og strækmærker, men gøre det så naturligt som overhovedet muligt.

Det her billede illustrerer meget godt vores hovedformål med projektet. At det handler om ikke at tage kroppen så pisseseriøst. Og at være stolt af den – med vægtstang såvel som i høje sko. Maja er den perfekte ambassadør for selvkærlighed og onani. Hun kan gøre alting normalt – også sexlegetøj, som vi har flere billeder af i bogen. Men mens mange kender hende fra Instagram, hvor hun som på billedet her altid er stylet og overskudsagtig, ville jeg med nogle af bogens andre billeder vise en mere sårbar Maja. Skildre, at der er nogle dage, hun ikke har det godt, og vise, at man betaler en høj pris for at dele så meget ud af sig selv. Det var interessant for os begge at opleve, at sårbarheden var meget mere grænseoverskridende for hende end at få taget billeder direkte op i skridtet. På den måde rykkede vi nok begge vores grænser gennem projektet.”