Digteren: “Jeg er vant til, at min krop er til debat.”
Caspar Eric er 35 år og digter. Han har skrevet adskillige digtsamlinger om kroppen, men slog for alvor igennem i 2014 med digtsamlingen, 7/11, og blev straks udråbt til ‘sin generations stemme’. Hans nyeste digtsamling, Nye balancer, er en håndfuld ‘handicapdigte’, som de blev kaldt af avisen Information, der samtidig kaldte dem ‘øjenåbnende, omsorgsfuld og indsigtsrig ... og det hidtil bedste fra hans hånd’.
Ensomhed
“Jeg begyndte for alvor at skrive, da jeg var 19 år. Jeg tror, det hang sammen med, at jeg gerne ville imponere en pige, men også med, at jeg følte en stor ensomhed inden i mig, som jeg manglede et sprog for. Jeg har altid været meget kreativ og har haft en stor trang til at fylde noget i verden, men det føles helt ærligt også, som om det skete lidt tilfældigt.”
En anderledes krop
“Jeg har altid interesseret mig for samspillet mellem vores kroppe og samfundet. Men det er klart, at det, at jeg har cerebral parese (et fysisk handicap, der blandt andet betyder, at jeg halter) og lever i en anderledes krop, også medfører, at jeg ser verden fra et lidt skævere sted end mange andre. Og samtidig er jeg vant til, at min krop altid har været til debat.”
“Lige nu har vi systematisk diskrimination af mennesker, der lever med handicaps i Danmark. Det gælder på alle niveauer og både ude i kommunerne, på arbejdsmarkedet og i folkeskolen. Og når det får lov til at ske igen og igen, uden at nogen for alvor gør noget, så tror jeg, det hænger sammen med vores syn på den handicappede krop som en krop, der er mindre værd, og som bare skal være taknemmelig for at være her. Den holdning synes jeg, at alle i vores velfærdsstat burde skamme sig over – og den vil jeg gerne ændre.”
Jeg er især begyndt at elske alt det, der også er unikt ved min krop. Caspar Eric
En fantastisk krop
“Jeg har et kompliceret forhold til min krop, men jeg har også lært at elske den, i takt med at jeg er blevet ældre. Jeg er især begyndt at elske alt det, der også er unikt ved den, og som giver mig et andet perspektiv på verden. Men i takt med at jeg bliver ældre, får jeg også sværere og sværere ved at kompensere for mit handicap, så det betyder også, at jeg har flere smerter nu, end da jeg var yngre.”
Passe ind
“For 10 år siden var jeg både mere vred på min krop, og jeg passede måske heller ikke så godt på den. Men samtidig arbejdede jeg også meget mere på at passe ind og ikke tænke på min krop som noget anderledes. Den mulighed har jeg bare ikke længere, også fordi jeg virkelig har lyst til, at vi skal gøre op med stigmatiseringen af folk med handicaps og hjælpe folk til at forstå, hvor besværligt det faktisk er at leve med en anderledes krop i Danmark.”
I magasinet som er på gaden lige nu, kan du læse flere interviews under temaet Kroppen i Kunsten. Vi har blandt andet snakket med multi-kunstneren Esben Weile Kjær, tatovøren Sort Blæk aka. Sigrid Benedikte Strøyer og videokunstneren Luna Scales.
NYE BALANCER hos Saxo.com
Digtsamling
160 kr.
