Gannis PR direktør: "Min søster inspirerer mig til at være modig"

Global PR & Commucation Director hos Ganni, Alexandra Bernardini, har hentet inspiration hos sin søster til at turde, at sige drømmen højt: Inden hun var 30 år, landede hun dén direktørstilling, der stod øverst på ønskelisten.

ganni im
© Madeleine Carstensen

"Min søster, Mina Bernardini – hun er 17 måneder ældre end mig – er en af min største inspirationskilder. Vi har altid haft et meget tæt bånd. Vi er begge født og opvokset i Zimbabwe, men flyttede til Danmark, da Mina var 9 år, og jeg var 8 år. På grund af vores forældres arbejde var vi nødt til at flytte en del frem og tilbage mellem Danmark og Afrika, så vi har derfor haft en meget omskiftelig hverdag, og det krævede gode tilpasningsevner.

Siden vi var helt små, har min søster og jeg konkurreret meget mod hinanden – heldigvis på en sund og kærlig måde: Vi pressede hinanden fremad og løftede hinanden op til nye niveauer. Som teenagere begyndte vores interesser at adskille sig meget fra hinanden, men det har ikke ændret på vores relation. Og selvom vi arbejder i to vidt forskellige brancher – min søster er advokat inden for arbejdsret – bruger jeg hende ofte til sparring både personligt og fagligt. Hun er helt sikkert et forbillede for mig – Mina er fagligt dygtig og har opnået meget i sin karriere: Hun er 33 år, uddannet advokat, mor til to og chef for flere teams, som stort set alle er ældre end hende. Og så inspirerer hun mig, fordi hun når mange af de svære mål, hun sætter sig for."

“Min søster har lært mig, hvordan jeg rejser mig fra en svær situation”

"Jeg ringer til Mina, når jeg løber hovedet mod muren både arbejdsmæssigt og privat, og jeg ikke føler, jeg kan tænke mig til en løsning. Hun er dygtig til at komme med et rationelt perspektiv på en problematik og minde mig om, at jeg skal lægge mine følelser til side og kigge objektivt på situationen. Hun fylder mig med ny energi. Mina er samtidig god til at opmuntre mig og fortæller mig ofte, at jeg sagtens kan, selvom dét kan virke umuligt i øjeblikket. Med andre ord inspirerer hun mig til at være mere modig både personligt og fagligt. Og så har hun især inspireret mig til, at man godt kan køre fuldtidskarriere og samtidig være ung mor, uden at skulle gå på kompromis hele tiden."

"Da jeg var i mine tidlige 20’ere, læste jeg retorik og arbejdede på et reklamebureau, hvor jeg havde rigtigt mange timer, samtidigt med at jeg også var fuldtidsstuderende. Jeg havde et stort ansvar på arbejdet, hvilket til tider var svært at afpasse med mit studie. Og pludselig dumpede jeg et fag på universitetet, hvilket aldrig var sket for mig tidligere, og klappen gik bare ned. Jeg hyperventilerede, ville melde mig ud af studiet og opsige mit job – jeg var helt ude af den. Jeg ringede selvfølgelig til Mina, som fik talt mig til ro – hun mente, jeg nok var ramt af lidt stress. Hvorefter hun forklarede mig, at jeg bare skulle tage en snak med min chef om situationen, som den var – at jeg simpelthen havde for meget om ørerne. Jeg kan huske, at jeg var bange for den her autoritære konfrontation, men Mina guidede mig ud fra sine egne erfaringer. Og min chef tog det enormt pænt og blev faktisk glad for, at jeg fortalte ham det.

Det var en meget lærerig oplevelse tidligt i mit arbejdsliv. Hun inspirerer mig til, at du ikke skal knække nakken på svære situationer, men i stedet lægge en plan for, hvordan du rejser dig igen fra en svær situation. Læringen ved dén oplevelse har jeg taget med videre i mit nuværende arbejdsliv. Jeg bruger den som et indre barometer for, hvornår tingene bliver for meget for mig. Mit arbejde og mit eget ambitionsniveau giver mig ofte en presset kalender, men med hjælp fra ‘mit indre barometer’ kan jeg bedre prioritere min tid og mine opgaver. Mina har også inspireret mig til, at det godt må gøre lidt ondt, når du skal arbejde dig op til næste trin."

“Pludselig dumpede jeg et fag på universitetet, og klappen gik bare ned”

"Jeg fik tidligt ambitionen om, at jeg ville være direktør, inden jeg fyldte 30 år. Det var en drøm, som til tider føltes uopnåelig. Jeg sparrede med hende, og vi blev enige om, at det var et spørgsmål om at få delt forventningerne med min arbejdsgiver. Det var grænseoverskridende for mig at skulle sige drømmen højt: At jeg gerne ville være direktør for mit eget felt, inden jeg fyldte 30 år, for hvad nu hvis det ikke lykkedes? Men Mina har altid presset mig til at sætte ord på de lidt svære ting, så hun inspirerede mig til at tage udfordringen op. Og ja – jeg landede en direktørstilling inden min 30-års fødselsdag. I sidste ende er det jo kun mig selv, det betyder noget for, men det er sjovt at arbejde hårdt for noget og se at det lykkes."