Hvad er kvindelighed?
Det har vi spurgt en designer, en kunstner og en fotograf om. Læs deres svar her
Mathilde Torp Mader, kreativ direktør hos By Malene Birger
“Jeg fungerer visuelt, og derfor dukker der straks ikoniske billeder op i mit hoved til spørgsmålet om, hvad kvindelighed er. Faye Dunaway ved poolen iført en tung silkemorgenkåbe og med statuette dagen efter Oscaruddelingen er et af billederne. Samtidig med denne glamourøsitet ser jeg også den britiske fotograf Corinne Days hudløst ærlige billeder af sine veninder og Botticellis ekstremt kropslige maleri af Venus’ fødsel. Der er noget meget voluminøst og kødfuldt over ordet kvindelighed.
Kroppen kommer frem på en anden måde, end hvis det havde været et spørgsmål om femininitet. Derfor tror jeg også, at det er spørgsmålet om, hvad der er feminint, ikke kvindeligt, der ofte er oppe til diskussion. For mens femininitet skal og kan rumme alt muligt, spiller kroppen og kødet mere ind, når vi snakker om kvindelighed – i hvert fald for mig. Også i mit arbejde. Som designer har jeg et ansvar for, at kvinder føler sig godt tilpas. Både fysisk og åndeligt. Ligesom du ikke kan designe en stol, man ikke kan sidde i, laver jeg ikke tøj, kvinder ikke har det godt i.
Så kvindekroppen er alfa og omega i mit arbejde, og jeg tænker faktisk altid på den. Ikke så meget på en specifik krop som på en karakter. Mine design går fra størrelse 34 til 44, så tøjet skal kunne passe mange højder og bredder, men kvindekarakteren skifter, alt efter om jeg arbejder med vores nye denimkollektion eller vores aftenkollektion, eller når jeg går fra afslappet strik til skarpe tasker. Dermed ikke sagt, at de to kollektioner ikke kan være til den samme kvinde. For de tre førnævnte kvindepoler kunne sagtens være den samme kvinde, ligesom at mine designs viser de kontraster, som kvindelighed rummer.”
Simone Steenberg, fotograf
“I mit arbejde er jeg så heldig at møde mange forskellige kvindetyper, og det, der virkelig slår mig, er, at alle kvinder har hver deres historie, energi, former, bevægelse og skønhed. Kvindelighed for mig er at fejre det stærke fællesskab, men også at have det godt med sig selv. Det er at være selvsikker uden at være selvhøjtidelig.
I mit arbejde er jeg optaget af at fange forskellige stadier af kvindelivet. Jeg fotograferer ofte teenagere og gravide. Der er noget meget stærkt i disse stadier af overgange fra pige til kvinde og fra kvinde til mor. Lige meget hvilken kvinde jeg portrætterer, ønsker jeg at vise, hvor vild kvindekroppen er, og den styrke, kvinden har ved eksempelvis at kunne blive gravid og føde.
Jeg tænker tit på, at jeg lever i en god tid at være kvinde i. Mange muséer er begyndt at fokusere på kvindelige kunstnere, og med hele #MeToo-bevægelsen er der kommet fokus på nogle vigtige aspekter af kvindelivet. Også i modeverdenen ser jeg en bevægelse. I lang tid har mandlige fotografer siddet på de høje poster, men på det seneste er der kommet mange kvinder til, der tager ejerskab over portrætteringen af det kvindelige køn og den kvindelige seksualitet.
Til det er Instagram en god kanal, for her er der plads til at udforske kvindelighed. Jeg og rigtig mange andre fotografer bruger vores Instagram som en form for galleri, hvor vi kommenterer kvindelighed. Selvom vi ikke er i mål og mangler at #freethenipples, oplever jeg både på de sociale medier og i samfundet en stor begejstring over kvindelivet og kvindekroppens facetter.”
Anne Sofie Fenneberg, kunstner
“Feminint, maskulint, kvindelighed ... lige så snart jeg bliver bedt om at definere en kønsmarkør, er jeg på vagt, fordi der ofte i disse beskrivelser ligger en stereotypisk forståelse af køn. Den gammeldags kønsopdeling er under opløsning, hvilket jeg finder befriende. Samtidig er det jo ingen hemmelighed, at jeg som kunstner netop arbejder med mit køn og det at være kvinde. Det gør jeg, fordi der er meget at arbejde for.
Jeg elsker at arbejde med kroppen og naturens organiske former, og det har derfor altid været nærliggende for mig at tage udgangspunkt i kvindekroppen, når jeg skulle hente inspiration. Jeg har blandt andet lavet en række skulpturer, der er inspireret af det kvindelige kønsorgan. Tanken om, at kvinder skal pakke deres seksualitet ind, for at den bliver acceptabel, provokerer mig. Det viser, at der i vores samfund stadig til tider er noget tabuiseret ved kvindens lyster, seksualitet eller for den sags skyld vores kønsorgan, mens der er – og altid har været – fallossymboler overalt.
Tiderne er helt klart ved at ændre sig til det bedre, men jeg får stadigvæk reaktioner på min kunst, der viser mig, at der er vej endnu.”
