Ida-Sophia: "Jeg kan godt blive bange for, om nogen tænker, at jeg over-deler, og at jeg skal styre mig selv"

Hvad handler din nye podcast om?
"Det er meget forskelligt, hvad podcasten handler om fra afsnit til afsnit. Men det er et dagbogsformat på cirka fem til syv minutter, hvor jeg fortæller om lige præcis det, som jeg havde på hjertet, da jeg skrev afsnittet. Emnerne kan være følelser og observationer, som jeg har oplevet og gjort mig i min hverdag. Jeg vil jo gerne have, at det skal være hverdagsagtigt og 'chilleren', så for eksempel kan et afsnit bare handle om en helt almindelig hverdagsting, som at jeg har trådt i en hundelort nede i parken. Men dagen, som afsnittet udkommer på, kan for eksempel også være afgørende for, hvad afsnittet kommer til at handle om. Er det en mærkedag som Lucia eller Kvindernes kampdag, så får jeg også lidt inspiration derfra.

Jeg har selvfølgelig skrevet nogle emner ned, som jeg synes er vigtige at sætte fokus på, så der kommer lidt kød på, og det hele ikke bare bliver hverdagssnak om den hundelort, jeg trådte i. Det kan for eksempel være ensomhed, det at få sin første kæreste eller hvordan forelskelse kan foregå på mange forskellige måder. Men jeg tager kun store emner op, som jeg selv har mærket eller følt på en eller anden måde. Jeg er jo ikke ekspert på nogen områder, så jeg ville aldrig nogensinde tale om ting, som jeg ikke har mærket på egen krop. Derfor tager jeg også altid udgangspunkt i mine egne oplevelser og følelser. Men jeg tror også, at langt de fleste har oplevet følelsen af for eksempel ensomhed eller FOMO, og derfor synes jeg også, at det er så vigtigt at snakke om."

Hvorfor skriver du dagbog?
"Nogle gange kan ens hoved føles som en tennisbold, hvor tankerne bare flyver rundt, og så kan det være vildt rart at sætte sig ned og få et overblik over, hvordan man har det, hvilke følelser der fylder i ens krop, og hvorfor de fylder. Hvis man bare kører derudaf med 200 kilometer i timen, så kan det være svært virkelig at mærke efter, hvordan man egentlig har det. Så for mig er det sådan en hyggestund for mig selv at skrive dagbog, hvor jeg giver mig selv lov til lige at stoppe op og rigtig mærke efter helt ud i fingerspidserne, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg ikke har lyst til. Det kan være alt, jeg skriver i min dagbog – lige fra, at jeg for eksempel er uvenner med en veninde og at jeg har fået våde sokker, fordi der var vådt på badeværelsesgulvet, til at jeg inderligt ønsker mig en ny taske, men ikke har nogen penge."

Hvorfor vælger du at dele dine dagbogsnotater, og hvad håber du på, at lytterne får ud af det?
"Egentlig er den her podcast et ret egoistisk projekt, fordi jeg selv får vildt meget ud af det. Jeg elsker at give noget af mig selv, fordi jeg føler, at jeg får dobbelt så meget igen. For mig er det helt vildt overvældende, når folk skriver til mig, at de for eksempel har forstået sig selv bedre eller kan føle sig mere almindelige i deres egne følelser, efter de har læst eller lyttet til noget, som jeg har lavet. Jeg elsker at mærke, at jeg kan gøre bare en lille bitte forskel for nogle mennesker. Og så er det også en måde at bearbejde mine egne følelser på. Jeg har fundet frem til – for eksempel gennem det radio og de podcast, som jeg tidlige har lavet – at hvis jeg taler højt om de følelser, som er en smule tabubelagte, så tager jeg på en måde ejerskab over dem, og det letter mit hjerte.

Men jeg håber selvfølgelig også, at dem, som lytter til podcasten, får noget ud af den. Først og fremmest håber jeg, at de kan få en eller anden form for afbræk ud af den – sådan en podcast synes jeg nemlig, at jeg selv har manglet. For selvom det kan være vildt fedt at lytte til gode og dybe samtaler, hvor man kan lære og føle en masse, så kan det være rart nogle gange bare at få sig et godt grin, fordi man måske kan genkende noget af det, der bliver sagt. Men jeg håber også, at dem, der lytter med, kan få en følelse af, hvor almindeligt det er at føle en hel masse ting i løbet af en dag, og at man aldrig nogensinde er alene om at have uoverskueligt mange følelser i sin krop. Så når jeg for eksempel fortæller om, at jeg har julefrokost-FOMO en lørdag aften, hvor jeg ligger hjemme på sofaen, og at jeg hader alle på Instagram, der hygger sig med deres venner til en julefrokost, så gør jeg det, for at dem, der lytter med, kan spejle sig i det og føle sig forstået, fordi det faktisk er meget normalt at have sådan nogle følelser og tanker.

Efter jeg begyndte at åbne op omkring mine følelser og mine ærlige tanker forskellige steder, er jeg ofte blevet spurgt, om det ikke er grænseoverskridende for mig. Og det er faktisk først efter, at jeg er begyndt at få det spørgsmål, at jeg er begyndt at tænke over, om det bare er mig, der har et forskruet billede af, hvor meget man skal dele af sig selv. Og jeg kan godt blive bange for, om nogen tænker, at jeg over-deler, og at jeg skal styre mig selv. Men jeg gør det alligevel, fordi jeg kan mærke, at det virkelig giver mening, og at der er nogle, som virkelig sætter pris på det og føler, at det gør en forskel for dem. Og jeg kan mærke, at jo mere jeg deler af mig selv, jo flere skriver til mig, at de er glade for, at jeg er så ærlig. Så det er det hele værd for mig."

Hvilke tanker ligger der bag podcastens navn 'Sød tøs'?
"Jeg elsker at finde på navne til mine projekter – om så det er en playliste på Spotify eller en ny podcast. Men da jeg skulle finde på et navn til denne podcast, var jeg helt blank, indtil jeg kom til at tænke tilbage på mine gamle dagbøger, hvor man altid skrev 'sød tøs'. Men der var noget ved ordet 'tøs', som jeg havde det lidt svært ved, og så kom jeg i fællesskab med en veninde frem til, at det er, fordi ordet er ret nedladende og negativt ladet. Man bruger ofte 'tøs' om kvinder, som man synes er for meget eller fylder for meget på en måde, som samfundet ikke bryder sig om. Men så kom jeg frem til, at jeg synes, det kunne være ret sjovt at tage ejerskab over det og måske gøre det nice. For der er helt sikkert også nogen, som synes, jeg er en irriterende tøs, som mener og fylder for meget. Men ved at kalde min podcast det, så viser jeg, at man godt må være sådan en kvinde, som fylder og føler meget. Man må nemlig gerne gennemgå alle sine alle følelser på én dag og mene alle mulige forskellige ting."

Du beskriver podcasten som et indblik i tankerne hos en ung kvinde, som 'ikke aner, hvad hun laver'. Har du et godt råd til andre, som har det på samme måde?
"Jeg tror i virkeligheden ikke, at der er nogen, som aner, hvad de laver, hele tiden. Jeg tror sagtens, at man kan føle, at man har fat i den lange ende, og så alligevel bagefter tænke for eksempel: ’Hvad fanden er det egentlig, at jeg laver i mit forhold?’ eller ’Hvad er det, jeg vil have ud af resten af mit liv?’. Så jeg tror, at man er nødt til at sige til sig selv, at det på en eller anden måde er et livsvilkår, at man ikke kan have styr på alting hele tiden, og at det er noget, som man er nødt til at leve med."

'Sød tøs' kan høres på Podimo.