“Jeg kan ikke cykle en tur uden at tænke i farvekompositioner”
Omgivet af farver og former skaber tekstildesigner Lea Kargaard smukke og innovative print. Vi har mødt det danske håndværkstalent
Af — 25. oktober 2017For netop færdiguddannede Lea Kargaard er print meget mere end et mønster. Det er en ældgammel kommunikationsform og en måde at sætte et aftryk. Efter at have lavet print for tøjmærkerne Pieces og Naked er Lea nu i gang med at udforske nye materialer og udvikle sin egen signatur af organiske former og farver.
Under Kunstakademiets tag på Holmen i København lyder en konstant strøm af hamren, summende symaskiner, kaffeslubren og stressede suk. Om få uger skal gruppen af sidsteårsstuderende i tekstildesign aflevere afgangsprojekt, og nerverne sidder helt uden på deres velkoordinerede tøj. I et hjørne hænger en stor opslagstavle med tæppeprøver og udskårne skabeloner i grå, gule og blå farver.
Samme farver går igen på det lille skrivebord, hvor udklip fra catwalks og billeder af kunstværker er spredt ud blandt krukker med lange pensler og syltetøjsglas med tekstilfarver. Bøjet over skrivebordet sidder Lea Kargaard dybt koncentreret i gang med sit afgangsprojekt, der består af tuftede tæpper.
HVORFOR HAR DU VALGT AT ARBEJDE MED TUFTING I DIT AFGANGSPROJEKT?
“Jeg kan godt lide det tredimensionelle udtryk, man kan skabe med tufting. Når man tufter, strammer man et klæde op på en stor ramme, og så skydes garnet ind i stoffet med en luftpistol. Det giver mulighed for at skabe en spændende taktil overflade. Det er lidt som at male.
Jeg har tidligere primært beskæftiget mig med print til beklædning, men jeg vil gerne eksperimentere med mange udtryksformer og materialer, før jeg bliver færdig på skolen. Som tekstildesigner er man lidt en blæksprutte, og jeg laver både print til interiør, arkitektur, tapet og beklædning.”
DU HAR FOR NYLIGT STÅET BAG ET PRINT TIL EN TASKE FOR PIECES. HVORDAN FOREGÅR SÅDAN ET ABRJDE?
“Ved kommercielle samarbejder starter jeg altid med at lave research på virksomheden og målgruppen. Derefter laver jeg et moodboard med udklip, tendenser, idéer og farveprøver, og så går jeg i gang med at udvikle en specifik farvepalet og lave skitser til selve printet.
Jeg arbejder i første omgang analogt med pensel og remazol-farver, der er et kemisk farvestof til farvning af tekstiler, som jeg blander selv. Når jeg maler, er det ikke figurativt, men i stedet med fokus på form og farver. Jeg kan forsvinde helt ind i den kunstneriske proces, der er meditativ for mig, og i de dage tænker jeg slet ikke på andet.
Når jeg er tilfreds med mønstret, digitaliserer jeg det. På computeren kan jeg redigere videre, hvis jeg for eksempel gerne vil have baggrunden mere kold i tonen eller en af farverne mere transparent, men jeg starter altid med at male i hånden.”
HVORDAN VÆLGER DU FARVERNE?
“Det er ofte ret svært og udfordrende at sammensætte de rigtige farver til et print. I udgangspunktet kan jeg jo vælge alle farver, så det kræver en del at skabe den helt rigtige farvepalet. Jeg er meget visuelt orienteret og registrerer konstant farver alle steder.
Jeg kan ikke cykle en tur uden at tænke i farvekompositioner eller registrere, hvordan solen skaber et særlig lys på havets overflade, eller hvordan vinduer og husmur spiller sammen. På min telefon har jeg over 40.000 billeder af farvekombinationer, jeg har set i magasiner, naturen, kunsten og på Instagram.”
HVAD ER DET SVÆRE VED AT ARBEJDE MED PRINT?
“Skalaforholdet kan være en udfordring. Et print kan se ud på én måde på papir og på en helt anden måde, når det draperes på en gine eller en model. En anden udfordring kan være at lave et langtidsholdbart print, fordi modebranchen er så trend- og sæsonbaseret.
Et godt print er for mig et, der ikke forsvinder igen i næste sæson, men i stedet står som en slags signatur for en designer eller et modehus. Når du ser et print fra for eksempel Missoni, Proenza Schouler eller Paul Smith er du ikke i tvivl om, hvem der står bag.
At beskæftige sig med print er som at dykke ned i historie og kultur. Lige siden de allerførste tekstiler kom til, har der eksisteret print. Et bestemt mønster kunne for eksempel være en signatur for en stamme eller en nationalitet. Det er ret fantastisk, at man både dengang og i dag kan kommunikere via print.
Mit eget signaturprint er stadig under udvikling, og jeg søger hele tiden efter farver og former, der fremstår organiske, men også har et skarpt twist.”
