Det levede liv sætter sine spor på kroppen. Det gælder for disse tre kvinder, som alle gik igennem tyverne med mærker på krop – og sjæl – men som i dag ser det smukke i de ar, som på den ene side repræsenterer en masse sorg, men også (bogstaveligt talt) markerer, hvad de hver især har kæmpet sig tilbage fra.
Læs blandt andet interviewet med studerende Viola Mukiibi på 28 år, som i dag bærer på de ar, hun fik som 19-årig efter at være blevet påkørt af en bil. Og selvom hun stadig kæmper med at acceptere arrene som en del af sig selv, ville hun ikke være dem foruden: De er et vidnesbyrd om, hvad hun har været igennem, og det løfte, hun gav sig selv hospitalssengen efter den fatale ulykke. Det kan du læse mere om her.
En mørk periode, da hun var i start-tyverne, efterlod smykkedesigner og studerende Olga Bonne med flere ar på kroppen. I dag, som 33-årig, ser hun det smukke i tegningerne på hendes krop og har lært at acceptere dem som en del af en helingsproces. Læs interviewet med hende her.
Du kan også læse skønhedsredaktør Marie Alkestrups beretning om at gennemgå en knæoperation, der endte med en sjælden komplikation og flere år som sengeliggende ude af stand til at gå. En tilstand, lægerne dengang troede var permanent, men som hun i dag har modbevist. Det er arrene ved knæet en daglig påmindelse om, og det kan du læse om her.