
Lotte Freddie: “Folk skal turde noget mere”
Vi har mødt den 81-årige modejournalist Lotte Freddie – og vi spurgte hende blandt andet om, hvad hun altid og aldrig bliver spurgt om
AfDen 81-årige modejournalist Lotte Freddie undrer sig over, hvorfor danske kvinder ikke tør noget mere. Det gør hun selv, og hun arbejder især på at få danskerne til at lægge janteloven og den beige farve fra sig.
Mød hende her i artiklen, hvor du blandt andet kan læse, hvad hun altid og aldrig bliver spurgt om.
HVAD BLIVER DU ALTID SPURGT OM?
“‘Hvor længe bliver du ved med at arbejde?’ Jeg kan ikke forestille mig ikke at bestille noget. Så længe folk er klar over, hvad jeg kan, og kan bruge mig, bliver jeg ved. Jeg har arbejdet, siden jeg var 17-18 år. Samtidig er det, jeg beskæftiger mig med, interessant. Mode peger fremad, og det er altid interessant at lære noget nyt. Jeg er nødt til at holde mig informeret om alt, der rører sig inden for film, teater, kunst og så videre, for det hører sammen med modebegrebet, og du er nødt til at være vidende om den slags ting. For en journalist er det naturligt. Jeg er nysgerrig og vil vide alting.”