Lotte Freddie: “Folk skal turde noget mere”

Den 81-årige modejournalist Lotte Freddie undrer sig over, hvorfor danske kvinder ikke tør noget mere. Det gør hun selv, og hun arbejder især på at få danskerne til at lægge janteloven og den beige farve fra sig.

Mød hende her i artiklen, hvor du blandt andet kan læse, hvad hun altid og aldrig bliver spurgt om.

HVAD BLIVER DU ALTID SPURGT OM?

“‘Hvor længe bliver du ved med at arbejde?’ Jeg kan ikke forestille mig ikke at bestille noget. Så længe folk er klar over, hvad jeg kan, og kan bruge mig, bliver jeg ved. Jeg har arbejdet, siden jeg var 17-18 år. Samtidig er det, jeg beskæftiger mig med, interessant. Mode peger fremad, og det er altid interessant at lære noget nyt. Jeg er nødt til at holde mig informeret om alt, der rører sig inden for film, teater, kunst og så videre, for det hører sammen med modebegrebet, og du er nødt til at være vidende om den slags ting. For en journalist er det naturligt. Jeg er nysgerrig og vil vide alting.”

HVAD BLIVER DU ALDRIG SPURGT?

“‘Hvor kan jeg købe en beige kjole?’ Beige er den værste farve, der findes til skandinaver, den gør ikke noget godt for nogen. Folk forsvinder i den, for vi har ikke den glød i hudfarven, som den kræver. Det er helt håbløst.

Jo ældre jeg bliver, jo mere bliver jeg opmærksom på, hvor dårligt farven klæder os i Danmark, faktisk i hele Skandinavien. Jeg bliver også opmærksom på, hvor mange der går rundt i dødkedelige farver som beige og grå.

Det har jeg prøvet at lave om på i hele min journalistiske karriere. Det virker på en måde, for jeg kan møde folk, der siger: ‘Uh, havde jeg vidst, at du var her, havde jeg taget noget mere farverigt på’.

Mennesker er også meget pænere i farver. Min veninde Rigmor Zobel, Peter Zobels mor, sagde, at jo ældre du bliver, jo mere har du brug for farver. Så det er ikke noget, jeg har fundet på, men det er rigtigt. Danskere er bange og tør ikke noget som helst. Det er dødssygt. Det kan ikke nytte noget, at vi flyder ud med bagvæggen. Jeg har mest rødt i min garderobe. Og pink, den farve virker til alle. Det gør blå i øvrigt også.”

HVAD ER DEN SJOVESTE OPLEVELSE, DU HAVDE I DINE ÅR SOM TOPMODEL?

“Jeg ved ikke, om det er decideret sjovt, men jeg var til et fremstød for Landbrugsrådet i Teheran i 70’erne, hvor Shahen var regent. Der var først gallaaften, hvor de præsenterede danske landsbrugsting, og derefter viste en anden model og jeg nogle pelse fra Birger Christensen, der også var med. Så var der middag og dans, og vi dansede med shahens to brødre, to persiske prinser.

De inviterede os på en køretur næste dag for at vise os bjergene. Det havde vi ikke lyst til. Og det fattede de ikke, at vi ikke ville. Senere, da jeg var på vej i seng, gik jeg hen ad hotelgangen og skulle til at låse mig ind på værelset, da jeg så en af prinserne i den anden ende af gangen på vej hen mod mig. Jeg skyndte mig at låse mig ind og ringede til Erik With, Birger Christensens førstemand, som var med på turen: ‘Skynd dig, Erik, der står en prins uden for døren’. Han kom stormende, og jeg hørte ham inde fra værelset med stentorrøst råbe: ‘What do you think you are doing?!’. Så måtte prinsen trisse af igen.”