Mød 4 stærke kvinder, der lever af deres passion, og få deres bedste karriereråd

Seje kvinder, du bør kende, svarer på, hvad du skal huske, når du møder forhindringer i karrieren, og hvordan du passer på dig selv i en travl hverdag

© L'Oréal Paris

Lad dig inspirere af fire stærke kvinder, som har knoklet sig til tops inden for boksning, iværksætteri, modebranchen og racerkørsel, og lån deres bedste karriereråd, skønhedsrutiner og tips til at leve uden begrænsninger.

De står sammen i spidsen for kampagnen No boundaries fra L'Oréal Paris, som sætter fokus på inspirerende kvinder og ambitioner, og ønsker at opfordre andre til at kæmpe for det, de brænder for. Du kan læse mere om kampagnen i bunden af artiklen.

Racerkører Emma Kimiläinen / Designer Selam Fessahaye / Ingeniør Christine Spiten / Bokser Sarah Mahfoud [](https://twitter.com/emmakimilainen?lang=en)

© L'Oréal Paris

- Hvad er dine bedste råd til andre, der drømmer om at skabe tid til sin passion?

Sarah: Det handler om at finde noget, der gør dig glad. Og find tid til træning. Selvom man ikke rigtig gider, har man det bedre bagefter, og det giver energi til alt det kedelige.

Selam: Det absolut vigtigste er at have en stærk passion. Hvis du har fundet noget, du virkelig elsker, kan du ikke lade være med at gøre det. Så føles det som om, du ikke kan gå nogen anden vej.

Christine: For mig handler det om at planlægge. Hvis du har styr på, hvornår du arbejder, ved du, hvornår du kan skabe tid til fritid og afslapning. Du skal også se din passion som noget, du har lyst til og ikke som et hårdt arbejde.

- Hvad er vigtigt at huske, hvis der opstår forhindringer undervejs i ens karriere?

Sarah: Det bedste man kan gøre er at lade vær med at give op. Hvis folk ikke tror på dig, så vend det om og brug det som motivation i stedet for at blive ked af det. Der er noget fedt ved at gøre ting, som andre ikke tror, man kan.

Selam: Det vil ikke altid være let, så du skal være klar på at lægge tid i det, finde din egen stil og dine styrker og arbejde hårdt. Og så hjælper det at elske det, du laver.

Christine: Jeg har som ung kvinde følt, at jeg ikke blev taget seriøst, hvilket føltes ydmygende og frustrerende. Men det gav mig motivation, fordi jeg ville bevise, at jeg godt kunne.

- Hvordan passer du på dig selv i en travl hverdag?

Sarah: Det gør en forskel for mit energiniveau at spise sundt. Så går jeg til bikram yoga og kropsterapi, da det er en god kontrast til hård boksetræning og en travl hverdag. Det gør noget godt for mit sind, lærer mig at være til stede og styrker min udholdenhed.

Emma: Det er nemmere at håndtere presset, hvis jeg laver realistiske planer og giver mig tid til at restituere. Det fungerer for mig at have små mål hver dag. Selvom det bare er en to do-liste eller delmål i min træning, er det altid en skøn følelse at opnå noget.

Christine: For mig er det vigtigt at spise godt og træne eller bare at stå op tidligt og lave en god kop kaffe, gå en tur eller bare koble af. Jeg har været dårlig til at passe på mig selv på det sidste, men man må også huske, at man bare et menneske.

- Hvad betyder make-up for dig, og hvordan bruger du det?

Sarah: Make-up betyder, at man føler sig bedre tilpas. Jeg foretrækker en naturlig make-up, som er nem at tage på og giver en sund glød i huden.

Emma: Jeg elsker at bruge make-up til at fremhæve individuelle ting ved mit ansigt, jeg er glad for, og så elsker jeg at bruge en foundation, der har en let konsistens og giver et naturligt look.

Selam: Make-up er en måde at udtrykke mig på, som jeg kan forstærke min stil med. Jeg elsker det.

Christine: Det betyder meget, at jeg kan tage noget på, så jeg føler mig frisk. Jeg synes ikke, det skal være noget, som dækker dig til eller ændrer måden, du ser ud på.

'No Boundaries'-kampagnen

Med kampagnen No boundaries vil L’Oréal Paris udbrede budskabet om, at du ikke skal lade dig begrænse. Samtidig henviser kampagnenavnet også til deres True Match Foundation, hvor der ikke skabes en barriere mellem hud og foundation. Den er perfekt til en travl hverdag, fordi den naturligt blender sammen med huden, er fri for parfume, indeholder hyaluronsyre og tilfører huden fugt. Du kan finde dit True Match lige her.

Du kan også læse mere om L'Oréal Paris og den nye kampagne på deres Facebook og Instagram.