© Trine Søndergaard, Strude #17, 2007-2010, courtesy the artist and Martin Asbæk Gallery

Mød Baum und Pferdgartens overraskende inspirationskilde

Coronasituationen har gjort, at danske Baum und Pferdgarten har måtte lede efter inspiration herhjemme frem ude i den store verden. Det har resulteret i et overraskende gensyn med gamle danske folkedragter. Mød kunstneren, der har inspireret det danske brand til at dykke ned i den danske kulturhistorie.

Hvilke reaktioner har du fået på serien?
“I starten var mange overraskede over, at fotografierne var taget i Danmark. Folk troede, jeg havde taget dem i et arabisk land, fordi de ikke associerer dragterne med dansk kultur. Billederne fik meget opmærksomhed, fordi de taler sig ind i hele debatten om, hvorvidt det er okay, at arabiske kvinder tildækker sig, og så viste mine fotografier pludselig, at tildækning også er en del af vores egen kulturhistorie. På den måde blev billederne nærmest en visuel kommentar til de muslimske referencer uden at være politiske. Det er sjovt, for i den her coronatid har billederne også været oppe, fordi man i kunst altid læser sin egen historie og situation ind.”

“Alle de ting, som også er til stede i moden i dag, hvor vi kommunikerer gennem vores påklædning, er også til stede i de her dragter. Det er de skjulte historier om kvindernes stand, alder og position, der særligt har interesseret mig.”

Baum- und Pferdgartens designere Helle Hestehave og Rikke Baumgarten har ladet sig inspirere af dine fotografier. Hvad tænker du om det?
“Jeg har en interesse for, hvordan vi skaber billeder uden på os selv af, hvem vi er inden i os selv. Og det kan man sige, at moden til dels er et forsøg på. Alle de ting, som også er til stede i moden i dag, hvor vi kommunikerer gennem vores påklædning, er også til stede i de her dragter. Det er de skjulte historier om kvindernes stand, alder og position, der særligt har interesseret mig. Så jeg synes, det er dejligt, at designerne har ladet sig inspirere af mine fotografier og kigget mod den danske kulturarv og historie frem for udelukkende at kigge ud i verdenen.”

Du kan læse mere om Trines kunst på hjemmesiden trinesondergaard.com, hvor du også finder hendes nyudgivne værksamling, der indeholder en række af hendes værker heriblandt udvalgte Strude-værker.

Fotografikunstner Trine Søndergaard

© Sofie Amalie Klougart