CASEY CADWALLADER – Kreativ Direktør i Mugler siden 2018
“Jeg oplever, at der er en række fælles værdier mellem H&M og Mugler. Mugler har altid gjort en dyd ud af at invitere folk ind, og det er det, vi gør her. Som kreativ proces har det både været spændende, sjovt og lærerigt. Det er fantastisk, at vi kan tilbyde Muglers design til så fordelagtige priser. Jeg håber sådan, at det bliver til samleobjekter, samtidig med at jeg ser frem til at se dem på gaden, på dansegulvet eller online. For mig handler tøj om en konstant samtale med kroppen – tøj bør aldrig begrænse eller diktere kroppen. Kroppen er udgangspunktet for meget af det, vi gør – vi ønsker, at alle, der bærer vores tøj, skal føle sig stærke, empowered og modige. Jeg nyder at lege med kroppens linjer."
"Kollektionen er arkitektonisk, men stadig legesyg. Jeg finder alle kropstyper inspirerende, og Thierry Mugler har altid promoveret en bred vifte af kroppe, former og skønhedstyper på catwalken – fra fantastiske non-binære figurer til dragikoner til kurvede supermodeller – og vi har bevaret det etos i dag. Jeg ser mine design som en hyldest af kroppen i al dens diversitet og skønhed. I denne kollektion ville jeg gerne bevare balancen, mangfoldigheden og kompleksiteten. Der, hvor kollektionen adskiller sig fra det klassiske Mugler, er, at vi har brugt mere farve end normalt – for at afspejle det faktum, at vi ønskede, at det skulle føles legende.”