© Esther Kofoed Sørensen

Musikeren Iomfro: “Jeg godt lide at italesætte de ‘usunde’ følelser og tanker, jeg selv er lidt flov over at have”

Hun er på Soundvenues liste over de 10 mest lovende danske musiknavne i 2022, og så har hun netop spillet på SPOT-festival for andet år i træk. Vi har talt med den upcoming musiker Alma Kjær Agergaard, som står bag kunsternavnet Iomfro, om at være kvinde i musikbranchen – og hvorfor det er sundt at fokusere på sine usunde tanker.

Hvis den 25-årige århusianer Alma Kjær Agergaard skal beskrive sit musikalske alter ego Iomfro med egne ord, er det poetisk popmusik, der beskriver og iscenesætter hverdagen. Hun forsøger med sine sange at sætte ord på de tanker og følelser, som opstår i et ungdomsliv – eksempelvis de krav og forventninger, man kan have til en romantisk partner, eller hvad der sker, når man er til brunch med veninderne og mærker ensomheden banke på, fordi man føler, at man ikke passer 100 procent ind i flokken.

Efter sin første ‘koncert’ i december 2019 – en intim session hjemme i nogle venners stue – har Iomfros karriere taget raketfart. Hun udkom med debutsinglen Ægte kvinde på Kvindernes internationale kampdag i 2021, hun har blandt andet spillet på SPOT Festival og ved Kronprinsparrets Priser, og så er hun op til flere gange blevet anbefalet af medier som Politiken, Gaffa og P6 Beat.

Vi har talt med Alma Kjær Agergaard om hendes vej ind i musikbranchen – og hvorfor det er nødvendigt, at vi allesammen bliver bedre til at sætte ord på de tanker, vi er flove over at have.

Hvornår vidste du, at du ville lave musik?
"Jeg har spillet musik, siden jeg var helt lille. Der findes videoer af mig som barn, der synger, næsten før jeg rigtigt kan tale. Jeg tror ikke, at der er et bestemt tidspunkt, hvor jeg tænkte, at ‘nu går jeg ad den professionelle vej’. Det er heldigvis sket lidt af sig selv, siden jeg begyndte med Iomfro-projektet tilbage i 2019. Lige fra jeg fik den første idé til nu, har jeg selvfølgelig taget mig selv seriøst, men jeg har også været meget bevidst om, at målet ikke skulle være at blive en stor, kendt musiker, der skulle gå hele vejen, men at der skulle være plads til at fejle. Det, tror jeg, er måske også det, der har drevet min karriere langsomt, men sikkert frem.”

Hvad handler din musik om?
"Jeg synes, det er fedt at tage udgangspunkt i nogle konkrete situationer omhandlende socialt samvær, der har konsekvenser for det enkelte individ og personerne omkring. I stedet for bare at synge om noget overordnet, såsom at man ikke kan finde sig selv og sin identitet, er det fedt at dykke ned i situationerne og synge om de følelser, der er på spil for eksempel på shawarmabaren efter en bytur eller på teenageværelset med veninderne, hvor man ligger i sengen på Instagram, tager selfies og poster en story."

Hvad håber du på, at din musik vil bidrage med?
”Jeg synes, det er skønt, når jeg får at vide af andre, at jeg sætter ord på noget, som de kan relatere til. Jeg godt lide at italesætte de ‘usunde’ følelser og tanker, jeg selv er lidt flov over at have – for eksempel at jeg som kvinde, ud over at være ambitiøs og dygtig, kan føle, at jeg samtidig skal se godt ud for at være sikret en karriere. Eller at jeg kan sidde og diskutere med nogle veninder, hvor irriterende andre kvinder er, hvis de er højlydte eller fylder meget. Min single Ægte kvinde handler netop om at turde at sætte ord på, at man bliver irriteret over andre kvinder – og at man måske dermed kan frigøre sig fra den tankegang eller måske bare have en debat om, hvad der får én til at tænke sådan. Jeg oplever det selv som enormt befriende, når andre sætter ord på nogle svære følelser og tanker, fordi jeg så ikke føler mig lige så alene med dem.

Jeg tror på, at hvis man åbner op om de ‘usunde’ tanker, så kan man lettere kritisere dem – og dermed give slip på dem. Jeg oplever, at debatter inden for eksempelvis feminisme eller diskrimination ofte bunder i, at nogen har en ubevidst tankegang, som har den konsekvens, at de behandler andre uhensigtsmæssigt. Men hvis man lærer at blive mere bevidst om netop de dér usunde tanker, kan man måske også ændre på dem og dermed behandle andre bedre.”

Hvordan oplever du dét at være kvinde i musikbranchen?
“Jeg ved ikke, om de ting, jeg oplever, skyldes, at jeg er kvinde eller ej. Men jeg har for eksempel oplevet, at der er blevet fokuseret mere på mit udseende, end på hvordan jeg lyder. Jeg har blandt andet fået at vide, at det ‘så vildt fedt ud’, da jeg på et tidspunkt satte mig ned og spillede trommer, i stedet for at få feedback på, om det også lød fedt.

En anden gang har jeg siddet i et sminkerum, hvor der var én, som syntes, at jeg skulle have rigtig meget makeup på, før jeg kunne være bekendt at gå op på scenen – og ingen af de tilstedeværende mandlige musikere fik stillet det samme krav. Jeg forsøger at være ligeglad, men i den situation var det ekstra svært at sige fra, fordi jeg følte, at det ikke stemte overens med det udtryk, som jeg ønskede. Jeg fortalte makeup-artisten, hvordan mit udtryk skal være, og at det var grænseoverskridende, at han ikke respekterede mine kunstneriske krav. I situationen følte jeg mig forkert, og jeg gik direkte ned og stortudede over oplevelsen, hvor mit band bakkede mig op i, at det på ingen måde matchede mit udtryk.

Det ærgrer mig, hvis der grundet mit køn kan være et forudbestemt fokus på, hvordan man ser ud, fremfor hvordan noget lyder. Det er et stort problem, hvis der er bestemte forventninger til, hvordan man skal se ud og opføre sig på en scene, i kraft af hvilket køn man har. Det begrænser muligheden for et mangfoldigt udtryk i musikbranchen, hvis en random makeup artist kan definere det kvindelige musiker-look og indirekte kan skabe en forventning hos publikum til, hvordan en 'rigtig' kvinde skal se ud på en scene."

Hvad tror du, der skal til for at ændre tingenes tilstand?
"Det er et stort spørgsmål, som kræver mange forskellige typer handlinger. Koda (musiklicensforening, red.) med flere har for eksempel lavet en undersøgelse, der udkom i foråret, som viser, at sexisme begrænser kvinders muligheder i musikbranchen. De mener blandt andet, at der skal arbejdes med at modvirke bias og stereotyper, samt at der skal gives juridiske rettigheder i forhold til blandt andet barsel. Jeg tror, det er vigtigt, at branchen er kritisk overfor sig selv og stiller spørgsmål til de forventninger, man har til kvindelige musikere. Det gælder først og fremmest, at dem med magt på pladeselskaber og radiostationer vasker tavlen ren for stereotype forventninger til kvindelige musikere og forholder sig åbent og nysgerrigt til dem, men det gælder også den enkelte kunstner, makeupartisten og publikum, så alle bidrager til forandringen."

Hvor håber du, at du er om 10 år?
”Jeg håber, at jeg har fået undersøgt og fordybet mig i en masse musikalske afkroge og nye tekster – og at jeg kan blive ved med at lave værker, der siger noget om mennesker og den tid, de er en del af.

Jeg håber selvfølgelig også, at jeg har udgivet en masse og spillet mange forskellige steder, men det allervigtigste for mig er, at jeg har mig selv med hele vejen. Man bliver jo lidt til en vare i den her branche, og det synes jeg allerede, jeg kan mærke: Så snart jeg blev omtalt oftere i medierne og spillet oftere i radioen, oplevede jeg en interesse fra andre i at sælge mine kreative idéer og koncepter og forme dem til et produkt, som kunne være endnu mere salgbart.

Når det sker, kan man hurtigt komme til at føle sig som netop et produkt frem for et menneske, der glædes over at skabe. Jeg er selv ligeglad med, om min musik eksempelvis er poppet nok til at blive spillet på P3. Det vigtigste er, at jeg laver noget, som jeg synes er smukt, og som rører ved noget i andre. Men hvis jeg skal kunne blive ved med at gøre det, er jeg jo også nødt til at ‘sælge godt’ – så det er et svært dilemma.”_