
“Vi kvinder skal støtte hinanden mere end nogensinde”
Mød to fantastiske skuespillerinder, som hver især peger på de kvinder, som de beundrer allermest
AfStjerneskuespillerinderne Lupita Nyong’o og Saoirse Ronan er ansigter for Calvin Kleins nye parfume, men de er ikke alene. Som et led i kampagnen for duften har de hver især udpeget to kvinder, de beundrer for at have ændret kunstscenen og kvindekampen, for ligesom deres idoler har de selv meget mere på hjerte end blot at underholde.
Lupita Nyong'o
Den ene nægtede at smide bukserne, selvom patriarkatet krævede det. Den anden var kritisk over for Vietnamkrigen i en tid, hvor det ikke var acceptabelt. Skuespillerinde Lupita Nyong’o er inspireret af to af Hollywoods ikoniske kvinder med store stemmer.
Eartha Kitt og Katharine Hepburn er kvinder, som levede enestående liv, og som ikke bare var et produkt af deres tid, men også endte med at forme og udfordre den. De ændrede den måde, underholdningsindustrien opfatter kvinder på, fordi de stod fast på, hvad de troede på – uanset om det som Katharine Hepburn var at gå med bukser, da det var ildeset og nogle steder ulovligt at gøre for kvinder, eller som Eartha Kitt at være kritisk over for Vietnamkrigen, lang tid før det var socialt acceptabelt – det endte med at koste hende ti år af hendes karriere i USA,” fortæller Lupita Nyong’o.
Eartha Kitt og Katharine Hepburn var begge lige så kendte for deres politiske og aktivistiske engagement som for deres præstationer på scenen og det store lærred, og siden det første bekendtskab med de to kvinder har Lupita Nyong’o forsøgt at gøre dem kunsten efter med hensyn til at balancere mellem en kunstnerisk karriere og et politisk engagement.
Den handler om en 5-årig pige i Kenya, der har den mørkeste hudtone i sin familie og er fast besluttet på at finde en måde at blege den på – lige indtil historien hvirvler hende ud i et eventyr i nattehimlen, der sammen med råd fra hendes mor får hende til at se anderledes på skønhed. ‘Sulwe’ betyder stjerne på Lupitas modersmål, luo.
“Det er uprøvet farvand, det her. Ofte er billedesiden i parfumeindustrien ekskluderende, men det her er et forsøg på at inddrage flere og italesætte, hvordan vi kan skabe en mere inkluderende branche. I dag er vi meget fokuseret på individet, men individet er også et produkt af den verden, vi lever i, og de kvinder, som har banet vejen for kvinder i dag. Det er et stærkt budskab. Det er vigtigt, at vi tænker over de ting, mens vi prøver at skabe en verden med mere lighed og flere muligheder for kvinder.Vi er også sammen i vores individualitet, og det håber jeg, at vi husker på.”
Lupita bor i Brooklyn i New York og pendler mellem sit hjem der, teaterscenen på Manhattan, filmscenen i Hollywood og de afrikanske lande, hun er engageret i gennem de nødhjælpsorganisationer og – projekter, hun er talskvinde for. Når hun i dag har valgt at kæmpe politiske kampe via sin platform som stjerneskuespillerinde og ikke udelukkende som aktivist, skyldes det netop, at hun tror på, at vi er nødt til at fokusere på det individuelle, for at vi kan være til nytte for andre.
Saoirse Ronan er 24 år. Og en af Hollywoods førende feminister. Ikke fordi hun har holdt dundrende kamptaler, kritiseret filmindustrien eller er kommet med bombastiske udtalelser, men fordi hun i en årrække har arbejdet med instruktører og manuskriptforfattere om at skabe mere nuancerede, komplekse og realistiske portrætter af de kvinder, hun spiller.
“Jeg bliver altid tiltrukket af roller, der er afrundede, velskrevne og komplekse, og særligt dem, der tegner et mere ærligt billede af, hvad det vil sige at være kvinde,” siger Saoirse Ronan.
Den irsk-amerikanske skuespillerinde debuterede som niårig, blev nomineret til en Oscar som 13-årig, spillede hovedrollen i blockbusteren Brooklyn som 21-årig og har i dag, som 24-årig, spillet flere større roller end de fleste skuespillere kan drømme om at nå på et liv. I Calvin Klein-kampagnen for Women har hun peget på to af de kvinder, hun føler har hjulpet hende med at definere, hvem hun er: sangerinden Nina Simone og skuespillerinden Sissy Spacek. “De har begge to en rå, ufiltreret autenticitet og frimodighed over sig, og så har de spillet en vigtig rolle i min barndom,” fortæller hun.
Nina Simone lærte hun at kende gennem sin far. Om sommeren hørte han altid Nina Simone i sin bil, og siden da har Saoirse forbundet musikken med den tid.
“Jeg har altid tænkt, at der er en rå ægthed og sjæl over hendes stemme og musik. Hun rørte mig allerede fra en tidlig alder.”
I dag holder hun især af de to kvinder og deres arbejde, fordi deres betydning har udviklet sig for hende, i takt med at hun selv er gået fra barn til ung til voksen.
“Det inspirerer mig meget, hvordan de kunne lave de her fantastiske ting for flere årtier siden, og at deres arbejde lever videre i dag og udvikler sig med dem, der hører og ser det. Jeg vender altid tilbage til det, Nina Simone og Sissy Spacek har lavet,” siger hun.
Og det er netop de ting – forholdet til andre kvinder og forholdet til sig selv – Saoirse håber på at sætte fokus på med kampagnen og med sit skuespil.
“Vi kvinder skal støtte hinanden mere end nogensinde. Det gør vi bedst ved at opfordre hinanden til at forfølge de ting, vi er allerbedst til. For mig er Nina Simone og Sissy Spacek, som begge var kompromisløse kunstnere, eksempler på det.”