Foto: Vogue Turkey

Lidt om forårskådhed

Costumes klummeskribent har observeret danskernes forårsvaner, og fortæller om mere end én grund til, at solbriller er et must

6. maj 2016 af Sarah Maria Dyrberg

Det er maj, og det er officielt forår – årets største begivenhed for den gennemsnitlige dansker. De obligatoriske cat-callende mænd, som er forårets loyale budbringere, vågner op fra deres vinterlange hi, og hele byen emmer af forventningsglæde og mani.

Fra nu af vil vi spurte til byens fortovscafeer, som var vi programmeret til det. Her vil vi sidde og solbade i 9 graders varme, mens vi høvler rosévin i litervis, og bliver dødsensforkølede – præcis som vi gjorde det sidste år, og året før det.

Overalt i byen, fra det finere Frederiksberg til det reklame-ramte indre by og til den dåseøls-drikkende folkemængde på Dronning Louises Bro, bliver stemningen blød, mild og sød.

Pist væk er vinterens hårde fjendtlighed, med hvilken man plejer at holde sin næste i behørig armlængde. Borte og glemt er den ellers vanlige skepsis, med hvilken man plejer at kigge skævt og mistroisk på alt og alle.

Den øjenkontakt, der ganske enkelt var udelukket i vinters, er overtaget af skål og smil og venlighed. På cafeerne bliver alles indre latinoer sluppet løs, der sludres kækt med det ellers ukendte nabobord og fremmede går lystigt og frivilligt med hinanden hjem.

Solbriller er vigtige, og udstråler både moderigtighed og sol-fornuft. De fungerer som en snedig form for øjencensur, der gør, at man frit kan stirre på hinandens afklædte kroppe, og så får den rart tonede, solbeskyttende linse oven i købet en til at se brun ud.

Som et plus dækker de for de blodsprængte øjne, der græder af allergi ... eller rosévin. Solbrille-masken er et must. 

Men hvad er det forventningsglæden handler om? Hvad venter vi på?

Er det øjeblikket, hvor trøjen, i slowmotion, bliver trukket op, og det er meningen, at de veltrænede, gyldenbrune overarme, beundringsværdigt skulle komme til syne? Men som i virkeligheden er præcis det øjeblik, man hvert år fortryder, at nytårsfortsættet om at rense ud og få trænet igen ikke blev gennemført, og nogle tynde, hvide tentakler i stedet ser dagens lys?

Vi accepterer, at vi med garanti kommer til at fryse, i hvert fald halvdelen af tiden, men alligevel insisterer vi på at flashe vores nye kortærmede tøj, i florlette stoffer, i sommerens it-farve.

Der findes virkelig ikke noget som det danske forår. Nu har jeg travlt, for jeg skal ned at proviantere koldskål og hyldeblomstsaft. Desuden skal jeg nå at have styr på alle de nye variationer af tophatte og skub-oppere, inden det bliver sommer!

Så skynd dig væk fra skærmen, og dyrk illusionen om, at der snart sker noget nyt – før vi atter, som skakbrikker, bliver slået hjem af Kong Vinter.

Ugens klumme er skrevet af model og grundlægger af Nui Cph, Sara Maria Dyrberg – læs mere om Sara her. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...